You are currently viewing GM Mads Andersen klar til seminfinalen i Speed Chess

GM Mads Andersen klar til seminfinalen i Speed Chess

GM Mads Andersen vandt sikkert den sidste af kvartfinalerne ved mandag aften at besejre GM Jacob Aagaard.

Matchen var jævnbyrdig med den længere betænkningstid 5+1, hvor Mads i de halvanden time vandt knebent med 5-4, men hvor Jacob i et par klare gevinststillinger lavede et par grove fejl.

Matchen blev reelt afgjort i den hurtigere betænkningstid 3+1, hvor Mads vandt sikkert med 9-1. “Bullet 1+1 blev også en sikker sejr på 10-3. Dermed endte matchen med en sejr til Mads Andersen på samlet 24-8.

WFM Ellen Fredericia Nilssen havde denne gang igen fået selskab af GM Sune Berg Hansen, hvilket gav en god og lærerig stream. Se optagelsen af streamingen her: https://www.twitch.tv/videos/1025904573

Partierne fra matchen kan gennemspilles på Lichess.com under de to spilleres navne “Meskenas” og “JacobAagaard”.

I semifinalerne der starter næste tirsdag, er der kun stormestre tilbage. De to matcher kommer til at se således ud:

GM Mads Andersen mod GM Sune Berg Hansen
GM Jesper Søndergaard Thybo mod GM Jonas Buhl Bjerre

Se mere om Speed Chess Mesterskab – Danmark på Facebook: https://www.facebook.com/SpeedChessMesterskabDanmark/