Endelig blev DM i U08 spillet

Endelig blev DM i U08 spillet

Oprindeligt skulle Ungdoms-DM for de yngste i U08 for året 2020 være spillet i oktober måned sidste år, men på grund af coronaen måtte gruppen udsættes. Først til starten af februar måned, og efterfølgende til søndag den 9. maj her midt i fase 3 i genåbningsplanen.

Turneringen blev spillet i Odense med Boca Juniors som arrangør, og havde deltagelse af 10 spillere. Betænkningstiden var 30 minutter + 15 sekunder pr. træk.

Alexandru Pirtac fra SK68 i Aarhus blev en suveræn Danmarksmester med maksimum point 5/5. På de næste pladser fulgte med 3 point Frida Bjerregaard Hagen og Leonard Samoilenko, begge fra Skak for Sjov. De havde ens korrektion, så sølvmedaljen blev afgjort ved omkamp, hvor Frida vandt partiet. Også Patrick Noumedem Hansen fra Valby Skakklub fik 3 point på 4. pladsen.

På billedet øverst ses fra venstre Leonard, Alexandru, Frida og Patrick. Foto: Arild Rimestad, ungdomsansvarlig DSU.

Resultaterne fra stævnet kan ses her: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26773&fbclid=IwAR3sXJZOFJhwWqUCxhhF0wLyBPm9Oqx98D_21pBc1BPbLyhYHD6i7hhA2eg