Haubro vandt Solhvervsturneringen

Haubro vandt Solhvervsturneringen

På årets korteste dag afholdte Dansk Skak Union turneringen Solhversturneringen online på Lichess.com

64 spillere deltog i turneringen der blev spillet med betænkningstiden 3 minutter + 2 sekunder, og var programsat til at vare 1 time og 30 minutter.

IM Martin Haubro vandt turneringen med 22 point – 1 point foran et forfølgerfelt på fem spillere. Efter korrektion tog IM Kåre Kristensen andenpladsen og CM Thomas Christensen tredjepladsen.

Højestratede GM Jesper Søndergaard Thybo tabte tre partier undervejs, og måtte lidt overraskende nøjes med 6. pladsen.

14-årige Oscar Veiergang (1653) fra Skak for sjov spillede en flot turnering og opnåede på 5. pladsen 21 point. Han var den spiller i toppen af turneringen der fik spillet flest partier, hvilket i denne turneringsform godt kan betale sig.

I chatten var der undervejs masser af hyggesnak, og flere udtrykte interesse for at der snart igen ville blive afholdt en turnering.

Link til resultater fra turneringen: https://lichess.org/tournament/Y7vjrJyO

Man kan blive netmedlem, hvis man ikke er medlem af DSU i forvejen. Netmedlemskab 2021 vil fx pr. 1. april koste 150 kr. og pr. 1. juli 100 kr.

Send dine oplysninger: Navn, fødselsdato, adresse, telefonnummer og mailadresse til Arild Rimestad på online@skak.dk.

Vi ses på nettet – til onlineskak!