You are currently viewing Nye Ungdomsdanmarksmestre

Nye Ungdomsdanmarksmestre

I denne weekend blev der i Odense – på tre forskellige lokationer – fundet nye Ungdomsdanmarksmestre. Arrangørerne Dansk Skak Union, Boca Juniors og Læseforeningens Skakklub havde fået stablet et Coronasikkert arrangement på benene, og de unge deltagere var glade for igen at kunne spille “rigtig” skak.

Sarah Sima Derlich blev en sikker vinder af U10. Hun scorede 5½ i de første 6 partier, så selv med et nederlag i sidste runde mod Villads Majvang Sandmann vandt hun gruppen på korrektion. med sejren blev Villads nummer 2 med samme score. 3. pladsen gik til Pavan Venkatraman, der gik ubesejret gennem turneringen og endte på 5 point. Den klare ratingfavorit Emil Zander tabte i den indledende runde, og måtte nøjes med 4. pladsen.

Slutstilling i U10:
1. Sarah Sima Derlich, 5½ point
2. Villads Majvang Sandmann, 5½ point
3. Pavan Venkatraman, 5 point
4. Emil Zander, 4½ point

Billedet øverst i artiklen: Sarah Sima Derlich spillede remis mod Emil Zander i 5. runde.

 

Fra venstre: Villads Majvang Sandmann, Sarah Sima Derlich og Pavan Venkatraman

I U12 blev det et opgør mellem de to højestratede spillere, Jeppe Hald Falkesgaard og Vitus Bondo Medhus. Afgørelsen faldt i det indbyrdes opgør i morgenrunden søndag, hvor Vitus med sort besejrede Jeppe. Kathrine Lindegaard Bruntse var seedet som nummer 11, men tog en overraskende bronze med 5 point.

 

Topopgør i 5. runde, hvor Vitus Bondo Medhus besejrede Jeppe Hald Falkesgaard.

Slutstilling i U12:
1. Vitus Bondo Medhus, 6 point
2. Jeppe Hald Falkesgaard, 5½ point
3. Kathrine Lindegaard Bruntse, 5 point
4. Noah Sinding, 4½ point

 

Fra venstre: Jeppe Hald Falkesgaard, Vitus Bondo Medhus og Kathrine Lindegaard Bruntse

Jævnbyrdigheden i U14 var stor. I en gruppe på 20 spillere sluttede hele 7 (!) på den delte førsteplads med den relativt lave vinderscore på 3½ point i de 5 partier. Efter korrektion så slutstillingen således ud:

Slutstilling i U14:
1. Kristian Gade Burgaard, 3½ point
2. Lukas Iskos, 3½ point
3. Mikkel Vinh Løftgaard, 3½ point
4. Alf Andries, 3½ point
5. Oscar Veiergang, 3½ point
6. Noah Krug Wahlgreen, 3½ point
7. Karl-Emil Elmer Nielsen-Refs, 3½ point
8. Anton Bønsvig Wehding, 3 point

 

Bedst korrektion og Danmarksmester: Kristian Gade Burgaard

I U16 var der 6 deltagere der spillede alle mod alle. Paulius Meskenas slog forhåndsfavoritten Casper Liu i første runde, hvilket blev afgørende for DM-titlen. 12-årige John Christopher Højstrup Christensen havde valgt at rykke et par grupper op, og udover et afsluttende nederlag til Casper Liu, var han ubesejret i gruppen på 3. pladsen.

Slutstilling i U16:
1. Paulius Meskenas, 4½ point
2. Casper Liu, 4 point
3. John Christopher Højstrup Christensen, 3 point
4. – 5. Phillip Nielsen, 1½ point
4. – 5. Oscar Koch-Müller, 1½ point
6. Ingrid Elmer Nielsen-Refs, 1 point

 

Paulius Meskenas – Danmarksmester i U16

U19 havde kun deltagelse af 5 spillere, der ligeledes spillede alle mod alle. De to favoritter Nicolai Kistrup og Adesh Easwaralingam tørnede sammen i 2. runde, og da Nicolai vandt dette parti, blev han sikker vinder af gruppen.

Slutstilling i U19:
1. Nicolai Kistrup, 4½ point
2. Adesh Easwaralingam, 4 point
3. Christian Ringsmose, 3 point
4. Marcus Juul Nielsen, 2½ point
5. Oliver Gabrielsen, 1 point

 

Nicolai Kistrup – Danmarksmester i U19

De to bedst placerede i alle grupperne er kvalificeret til Ungdoms-NM der forventes spillet den 11.-14. februar 2021 i Tórshavn på Færøerne.

Link til resultater fra turneringen: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourid=26478&curtab=tour-table

Boca Juniors har mange billeder på Facebook: https://www.facebook.com/search/top?q=boca%20juniors%20skakklub

Dansk Ungdomsskak på Facebook: https://www.facebook.com/search/top?q=dansk%20ungdomsskak