75 ungdomsspillere er klar til Ungdoms-DM, der efter en udsættelse i oktober måned, bliver afholdt den kommende weekend fra fredag den 20. november til søndag den 22. november 2020. Set i lyset af Corona er det et meget tilfredsstillende deltagerantal.
Live fra turneringen: http://www.liveskak.dk/2020/udm/
Turneringen afholdes i Odense i et samarbejde mellem Dansk Skak Union, Boca Juniors og Læseforeningens Skakklub.
Med retningslinjerne for Corona, skal arrangørerne tage mange hensyn. Derfor har man valgt at udskyde den yngste gruppe til februar måned 2021, da man vurderer at deltagerne i U08 har brug for deres forældre i nærheden.
For at overholde forsamlingsforbuddet spilles der på tre forskellige skoler i Odense i løbet af weekenden:
U14, U16 og U19 spiller i TKC på Rugårdsvej 286, 5210 Odense NV den 20.-22. nov.
U12 spiller i Bolbro Brugerhus på Stadionvej 50, 5200 Odense den 21.-22. nov.
U10 spiller på Giersing Realskole, Nonnebakken 9, 5000 Odense den 21.-22. nov.
Programmet for weekenden ser således ud:
U10 og U12:
- runde: lørdag den 21. november 2020 kl. 09.00
- runde: lørdag den 21. november 2020 kl. 11.30
- runde: lørdag den 21. november 2020 kl. 14.00
- runde: lørdag den 21. november 2020 kl. 16.30
- runde: søndag den 22. november 2020 kl. 09.00
- runde: søndag den 22. november 2020 kl. 11.30
- runde: søndag den 22. november 2020 kl. 14.00
Betænkningstid: 45 minutter + 30 sekunder pr. træk.
U14, U16 og U19:
- runde: fredag den 20. november 2020 kl. 18:30
- runde: lørdag den 21. november 2020 kl. 09.00
- runde: lørdag den 21. november 2020 kl. 14.00
- runde: søndag den 22. november 2020 kl. 09.00
- runde: søndag den 22. november 2020 kl. 14.00
Betænkningstid: 90 minutter + 30 sekunder pr. træk.
De to bedst placerede i U10, U12, U14, U16 og U19 kvalificerer sig til Ungdoms-NM der forventes spillet den 11.-14. februar 2021 i Tórshavn på Færøerne.
Der vises live fra U14, U16 og U19 fra følgende link: http://www.liveskak.dk/2020/udm/
Link til resultater fra turneringen: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26478&fbclid=IwAR1ZILoxdMy5UxN31IHxMXJIxs0B86E8tMCLHM91-mLaHZuHhjTxpwC4HXQ