Mere skak på nettet

Mens vi venter på at skakklubberne igen må holde åbent, er der flere måder at spille skak på nettet og holde sig i form gennem online træning.

 

Et nyt svensk tiltag er Chessplus Sweden, der er stiftet af IM Jesper Hall. Her kan man deltage i forskellige seminarer online på nettet – de såkaldte webinarer – med forskellige temaer.

 

Gæster/undervisere er stormestrene Nils Grandelius, Evgenij Agrest, Tiger Hillarp Persson, Pia Cramling og Peter Heine Nielsen. Et webinar varer 1½ time.

Det koster mellem 100 og 175 svenske kroner at deltage på et webinar, der er dog mængderabat, hvis man vil deltage i en hel serie, det kunne være 3 gange Masterclass med Nils Grandelius den 7. , 14. og 21. april.

 

nils g
Stormester Nils Grandelius holder Masterclass på nettet. Foto: Thomas Vestergård

Hvis man vi have en gratis smagsprøve, kan man melde sig til ”Jesper med Gäster special Judit Polgar.” den 8. april.

Se mere her: chessplus.se/


Også Dansk Skoleskak har flyttet en masse aktivitet ud på nettet. Generalsekretær Mads Jacobsen skriver til skak.dk:

Super at I, i denne Corona-tid, sætter fokus på onlinemulighederne.

Måske live.skoleskak.dk også er relevant der, med tre daglige udsendelser. Vi er pt. på 15.000 visninger og daglige konkurrencer.

I kan se via www.facebook.com/skoleskak at mange er med i dysten om præmier.

Vi udvider i den kommende uge også med to spilaftner – tirsdag og torsdag aften, der lige som eftermiddagens Mesterskak, er meget pædagogisk, så alle kan være med.

Se mere på skoleskak.dk

 

Vi har tidligere skrevet om Nordic Internet Club Cup 2020. Her er tilmeldingsfristen i morgen den 6. april. I skrivende stund er der tilmeldt 18 hold, heraf 6 fra Danmark.

 

Se mere her: skak.is/nordicinternetclubcup/