Dansk Skak Union søger arrangør af DM i hurtigskak 2020.
DM i hurtigskak skal helst ligge i den 3. eller 4. weekend i september. Der spilles i en Mesterklasse og en basisklasse, der afvikles sideløbende.
Der deltager mindst 8 og maksimalt 64 spillere som spiller 7 runder efter Schweizersystemet. Der spilles efter FIDE’s regler for hurtigskak med en betænkningstid på 20 minutter pr.spiller til hele partiet + 5 sekunder pr. træk fra træk 1.
DM i hurtigskak 2019 blev spillet i FO-Byen i Aarhus, arrangeret af Chess House. Foto: Thomas Vestergård
Interesserede klubber bedes hurtigst muligt henvende sig til mig på formand@skak.dk. Jeg står selvfølgelig også til rådighed for yderligere oplysninger.
Derudover vil jeg gerne komme med en opfordring ud til klubberne om at gå ind og redigere deres indbydelser i turneringssystemet – enten med nye forventede datoer, eller en eventuel aflysning.
Man kan evt. sætte indbydelsen som inaktiv, man kan også sætte en dato på, hvor tages stilling til afholdelsen. Men vigtigt at melde noget ud.
Poul Jacobsen