Ellen Kakulidis fra ØBRO skriver her sin tredje artikel om skaklivet i Schweiz, og hvordan skakken kan være et bindeled, når man kommer til et fremmed land, og ikke kender mange mennesker der hvor man er flyttet hen.
Ude godt men hjemme bedst! Så blev det tid til en afsluttende rapport om skaklivet i Schweiz og specielt denne gang om alt skak udenom klublivet.
Under min tid i Schweiz havde jeg som mål at virkelig komme ud og se landet, hvilket resulterede i en hel del skiture, vandreture, storby- og landsbys besøg. En ting som virkelig trådte frem i et virvar af indtryk, var de store udendørs skakspil, som prydede næsten samtlige større parker i hele landet. Store fine optegnede eller belagte brætter med kæmpe plastikbrikker, parkbænke opstillede til tilskuer og ind imellem også små tomandsborde til de mere rutinerede hustlere.
Et tomt udendørsbræt i Lindenhof parken i Zürich en tidlig torsdag morgen.
Det er jo svært, som forundret skakturist ikke at gå direkte hen og udfordre en af de erfarne gadeskakspillere, bare for lige at vise, at man er skidegod. Se chokket i deres ansigter, når der står en ukendt pige på 1.60 cm og bare smadrer dem… eller sådan foregik det i hvert fald i mit hoved. For jeg tog kampen op i flere af storbyerne, både i Zürich og Geneve, men ingen af stederne fejede jeg nogen eller noget som helst af brættet andet end et par nedfaldne efterårs blade. Det var rigtige skakentusiaster som stod ude i kulde og regn, trofaste omkring brikkerne med en øl i hånden og det var gadeskakspillere med niveau. Efter at have skrabet en halv i et tårnslutspil, som jeg kunne holde med lidt klassisk russisk slutspilsteknik, tog jeg en snak med nogle af tilskuerne om, hvem som egentligt stod her og spillede hele dagen. På halvt fransk, halvt engelsk, forklarede en ældre herre, at en del var tidligere klubspillere, som bare foretrak at hygge udendørs, nogle var hjemløse, som nød selskabet, andre var bare kommet til og fra løbende, som året skred frem, og havde spenderet endeløse timer i parkens skakmiljø. Ofte var det startet med en enkelt udfordring fra en nysgerrig, hvorefter det var endt som en ny person til weekend skak i parken med resten af den brogede flok af mennesker. Han fortalte også, at alle niveauer af spillere kom og så på eller spillede, men at der ofte var et par gengangere som skulle spille en match tidligt på dagen for at etablere skak-parkens konge. Der var et lille praj af stolthed, da han nævnte dette element. Jeg endte faktisk med at spille skak i parken i 3 timer i regnvejr, det var svært at gå fra, da stemningen var noget helt særligt. Lidt skal jeg da ærligt indrømme, at jeg nød opmærksomheden, for en hel flok af tilskuere strømmede til og fra i løbet af timerne, for at se de udendørs skakmatcher, som blev udkæmpet tilgængeligt for alle. Der blev råbt, hujet, buet og skreget en masse forskellige skaktræk fra publikum imens kampen bølgede frem og tilbage på det store bræt. Det
føltes faktisk helt som en rigtig sport.
Park i Geneve. Foto: Jeppe Malthe Mikkelsen
Det er en stemning, som man godt lidt kan savne i det danske parkmiljø og noget, som man måske selv kunne slå et slag for hen over sommeren. Låne et kæmpeskakbræt på en fin sommerdag, købe en kasse øl og stille sig på en offentlig plads med en stående udfordring til alle som viser interesse (lidt som Københavner arrangementerne på Den Sorte Plads, flere af dem!). Så kan man håbe, at der kan trækkes lidt mere i den danske befolkning og deres skakinteresse, som helt sikkert ligger derinde et sted. Der er jo trods alt ikke så stor forskel på Schweiz og Danmark, og også i Norge har de succes med den lidt mere folkelige tilgang til skakmiljøet med initiativer som skakbaren ”The Good Knight”. Bring skak til folket og så håb, at folket kommer til skak!
Efter et halvt år i Schweiz er jeg nu endelig landet i Danmark igen med alting i behold og lidt ekstra på opleveren. Jeg føler at jeg har været god til at prioritere skakken lige præcis så meget at det hverken er gået frem eller tilbage, men nu må det komme til bevis til WIM turneringen i Hillerød som starter d.8 februar. En god uges opladning med landsholdssamling, blindskak, heldagstræning med Ellen F, løbeture og taktik, håber jeg rækker til en god indsats hen over de næste 9 kampe. Ellers må jeg finde min indre skakhustler frem!