Senior DM 2020 halvvejs

Jan Rosenberg fra Springeren i Kolding deltagere i Senior DM, og har sendt en midtvejsrapport til skak.dk: 

 

Senior DM forgår traditionen tro i uge 7. I år har Løgumkloster Skakklub, med Vagn Lauritzen i spidsen, valgt at stå for afholdelsen. Det er yderst populært blandt deltagerne. Mange af os var med i 2017 hernede og har et fremragende minde fra dengang. Rygtet har åbenbart spredt sig, for i år er der hele 68 deltagere! Især +65 gruppen har oplevet en markant stigning i antallet af spillere. +50 ligger på det normale med 14 mand. Spillestedet er Løgumkloster Højskole og den smukke lille sønderjyske by er som skabt til udøvelsen af vores sport. Her er roligt og byen byder jo også på smuk arkitektur og emmer af historie.

Turneringen har lige rundet halvvejsmærket. Efter 4 runder har forhåndsfavoritten og forsvarende mester i +50,Poul Rewitz lagt sig komfortabelt i spidsen med max.point. Han er et helt point foran Mogens Henrik Thuesen og Jan Rosenberg. Da Poul har vundet over begge forfølgerne,skal meget gå galt i de sidste 3 runder,hvis ikke han skal snuppe sejren igen.

 

Stillingen i 50+ efter 4 runder: 

1. FM Poul Rewitz (2157) 4 point
2. – 3. Jan Rosenberg (1861) 3 point
2. – 3. Mogens Henrik Thuesen (2138) 3 point
4. Palle Skov (2010) 2½ point

 

 

FM Poul Rewitz vandt topopgøret mod Mogens Henrik Thuesen. Foto: Jan Rosenberg 

 

I + 65 er det straks mere uoverskueligt og mudret. 3 spillere deler 1. pladsen med 3 1/2 point. Foruden Ivan Sørensen og Poul Erik Nørgaard Olesen,er det gruppens store overraskelse,25. seedede Bjarne Meldgaard Rasmussen. Herefter følger 4 spillere med 3 point og et helt kobbel på 2 1/2 point.

 

Stillingen i 65+ efter 4 runder: 

1. Ivan Sørensen (2096) 3½ point
2. – 3. Bjarne Meldgaard Rasmussen (1841) 3½ point
2. – 3. Poul Erik Nørgaard Olesen (2005) 3½ point
4 – 5. Børge Pedersen (2001) 3 point
4 – 5. John Mortensen (2028) 3 point
6. Per Holst (2117) 3 point
7. Per Hansen (2049) 3 point

Afslutningsvis kan jeg meddele at Vagn og den nye driftige forstander på højskolen sørger for os til UG med kryds og slange! 

 

Resterende program for Senior DM:

Torsdag den 13. februar kl. 13:00: 5. runde

Fredag den 14. februar kl. 13:00: 6. runde

Lørdag den 15. februar kl. 10:00: 7. runde

 

Link til live fra turneringen: HER

 

LInk til resultater fra turneringen: HER