Kort nyt uge 6

Der blev spillet dobbeltrunde i Bundesligaen i den forgangne weekend. Danskerholdet SG Turm Kiel spillede på hjemmebane mod topholdet OSG Baden-Baden om lørdagen. De tre unge danskere GM Jesper Søndergaard Thybo, GM Jonas Buhl Bjerre og IM Filip Boe Olsen var med for Kiel. Jesper spillede remis mod Francisco Vallejo Pons (2704), mens Jonas spillede remis mod Arkadij Naiditsch (2624). Filip tabte til den højestratede kvindespiller i verden, Yifan Hou (2664). Det blev samlet til et hæderligt nederlag på 6-2 mod de mangedobbelte mestre. Søndag var holdet oppe imod et andet tophold, Schachfreunde Deizisau, hvor Jesper og Jonas igen spillede remis mod henholdsvis Andreas Heimann (2627) og Georg Meier (2627). Filip måtte ned mod Alexander Donchenko (2650). Igen et samlet nederlag på 6-2. 

 

 

Tre unge danskere på SG Turm Kiels hold i Bundesligaen. Foto: Tavs Bjerre

 

GM Mads Andersen havde en god weekend for Solingen. Lørdag besejrede han GM Tom Kantans (2499) og søndag spillede han remis mod GM David Howell (2665). 

 

Stillingen i Bundesligaen efter 6. runder: 

1. OSG Baden-Baden – 6  kampe – 12 matchpoint – 34 brætpoint
2. SV Hockenheim – 5 kampe – 10 matchpoint – 25 brætpoint
3. Schachfreunde Deizisau – 6 kampe – 9 matchpoint – 31 brætpoint
4. Hamburger SK – 6 kampe – 8 matchpoint – 27½ brætpoint
5. SV Werder Bremen – 6 kampe – 8 matchpoint – 25½ brætpoint
6. SC Viernheim 6 kampe – 7 matchpoint – 24 brætpoint
7. FC Bayern München – 6 kampe – 7 matchpoint – 24 brætpoint
8. BCA Augsburg – 6 kampe – 5 matchpoint – 24 brætpoint
9. SG Turm Kiel – 6 kampe – 5 matchpoint – 23½ brætpoint
10. SG Solingen – 5 kampe –  4 matchpoint – 20 brætpoint
11. SF Berlin – 5 kampe – 4 matchpoint – 18 brætpoint
12. SG Speyer-Schwegenheim – 5 kampe – 2 matchpoint – 18 brætpoint
13. SV Mülheim Nord 5 kampe – 2 matchpoint – 14½ brætpoint
14. USV TU Dresden – 5 kampe – 1 matchpoint – 15½ brætpoint
15. Aachener SV 6 kampe –  0 matchpoint – 11½ brætpoint
16. SV Lingen har trukket holdet på grund af manglende sponsorer 

 

Der var også dobbeltrunde i 2. Bundesliga, hvor Turm Kiels andethold kæmper for at undgå nedrykning. Det ser dog mere end svært ud, da holdet på udebane i Rüdersdorf ved Berlin, tabte begge kampe til henholdsvis Schachfreunde Berlin 2 med 5-3 og til SV Glück auf Rüdersdorf med 5½-2½. GM Carsten Høi vandt lørdag over FM Emil Schmidek (2409) og spillede søndag remis med IM Arkadiusz Leniart (2484). FM Mads Boe spillede begge partier remis mod GM Rainer Polzin (2409) og IM Marcin Sieciechowicz (2377). IM Klaus Berg tabte lørdag til IM Björn Ahlander (2417) og spillede søndag remis mod FM Martin Steczek (2357)

 

I Oberliga Nord Nord tabte Preetzer TSV med 6-2 til Schwerin. IM Steffen Pedersen spillede remis mod GM Stellan Brynell, mens Kim Henrik Skaaning-Pedersen tabte til IM Migchiel de Jong (2333). FM Niels Jørgen Fries Nielsen spiller for SV Diagonale Harburg der tabte til Königspringer med 5-3. Niels Jørgen spillede remis mod FM Julian Zimmermann (2285). 

 

Link til hjemmesiden for Bundesligaen: https://www.schachbundesliga.de/ og link til resultater: HER

 

—-

 

FIDE Candidates 2020 spilles fra den 15. marts til den 5. april i Yekaterinburg, Rusland. De 8 spillere der har kvalificeret sig til at spille om at blive udfordrer til verdensmesterskabet er: 

 

Fabiano Caruana, USA (2842) – kvalificeret ved at være VM-udfordrer i 2018
Teimour Radjabov, Aserbajdsjan (2765) – kvalificeret ved at vinde FIDE World Cup 2019
Ding Liren, Kina (2805) – kvalificeret ved at blive nummer to ved FIDE World Cup 2019
Wang Hao, Kina (2758) – kvalificeret ved at vinde FIDE Grand Swiss Tournament 2019
Alexander Grischuk, Rusland (2777) – kvalificeret ved at vinde FIDE Grand Prix 2019
Ian Nepomniachtchi, Rusland (2774) – kvalificeret ved at slutte i toppen af FIDE Grand Prix 2019
Anish Giri, Holland (2763) – kvalificeret ved at have haft det højeste gennemsnitsrating i perioden februar 2019 til januar 2020
Kirill Alekseenko, Rusland (2704) – wild card af arrangørerne

 

 

Foto: FIDEs hjemmeside

 

Brønshøj Lang Weekend 2020 spilles hvert år i starten af skolernes vinterferie. Turneringen havde denne gang kun deltagelse af 31 spillere. Der blev spillet i én stor gruppe, og vinder af turneringen og førstepræmien på de 5000 kr, blev IM G Akash (2449) fra Indien med 7/7 (!) foran Kresten Schmidt fra Nordkalotten med 5½ point. Øvrige præmietagere var:  

Præmiegruppe 1: Magnus Mejlvang, Bornholm, 4 point

Præmiegruppe 2: Michael Tandrup, Herlev, 3½ point

Præmiegruppe 3: Noah Krug Wahlgren, BMS, 4½ point

 

Link til resultater fra turneringen: HER

 

—-

 

Senior DM spilles i år i Løgumkloster med Dansk Skak Union og den lokale klub Løgumkloster som arrangører. Turneringen har deltagelse af 68 spillere i gode rammer på Løgumkloster Højskole.

 

I 50+ gruppen er der 14 deltagere, og her har de to ratingfavoritter Poul Rewitz og Mogens Henrik Thuesen begge vundet de to første partier. De mødes i 3. runde, hvor Rewitz har hvid. I 65+ er der hele 54 spillere med, og her er der 6 spillere de har vundet de to første partier. 

 

 

Senior DM startede lørdag, og spilles den næste uges tid i gode rammer på Løgumkloster Højskole. Foto: Jan Rosenberg

 

Resterende program for Senior DM:

Tirsdag den 11. februar kl. 13:00: 3 runde

Onsdag den 12. februar kl. 13:00: 4. runde

Torsdag den 13. februar kl. 13:00: 5. runde

Fredag den 14. februar kl. 13:00: 6. runde

Lørdag den 15. februar kl. 10:00: 7. runde

 

Link til live fra turneringen: HER

 

Link til resultater fra turneringen: HER

 

—-