Dansk Skak Unions kasserer Poul Guldbæk Olesen har bedt skak.dk om at bringe nedenstående der handler om, at Dansk Skak Union mangler mailadresser på enkeltmedlemmer af unionen, således at kontingentet kan opkræves:
Det er på høje tid at få opkrævet kontingenter til DSU`s enkeltmedlemmer for det kommende år, dvs. perioden fra 1/10-19 til 30/9-20. Og det er planen, at det denne gang – i størst muligt omfang – skal foregå via en ny Mobile Pay-løsning, som vi er ved at få oprettet hos Danske Bank Erhverv.
Vi har imidlertid den udfordring, at der i DSU`s kartotek kun er noteret mailadresser på under halvdelen, og nogle af disse kan også godt vise sig at være forældede og dermed forkerte.
Derfor: hvis du er enkeltmedlem af DSU, bedes du hurtigst muligt sende din mailadresse til kasserer@skak.dk eller eventuelt på SMS til 60 78 95 02, så vi kan få flest mulige mailadresser noteret korrekt i kartoteket. Dermed vil opkrævningen komme til at glide en hel del lettere.
Poul Guldbæk Olesen