Danske aktiviteter på chess.com

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

 

 

Team Denmark på chess.com har lige rundet 1400 medlemmer og de arrangerer løbende en del forskelligartede skakaktiviteter på chess.com. Blandt aktiviteterne er landskampe, lynturneringer, chess960-turneringer m.m.  

 

Den 15. august 2019 startede Team Denmark en holdkamp mod Team Italia. Kampen har 124 spillere fra begge hold, hvor der spilles to partier mod den samme modstander. Kampen spilles i det der kaldes “tre dages format”, hvilket betyder at man har 3 dage til at gøre sit træk efter modstanderne har trukket. Langt de fleste spillere trækker dog mindst en gang dagligt. Torben Brighs Sørensen, der er en af de ansvarlige bag Team Denmark, gætter på, at denne kamp er Danmarks historiens største holdkamp indenfor skak.

 

Hvis du kunne tænke dig at spille med i en landskamp er muligheden der allerede i morgen søndag, hvor der fra 13:00 spilles mod Australien. Se mere om denne kamp: https://www.chess.com/da/news/view/lcwl-5-runde

 

Der arrangeres også matcher for spillere under 1600 i rating. I dag lørdag kl. 20:00 spilles der mod Bangladesh. Se mere: https://www.chess.com/da/news/view/lcwl-u1600-3-runde

 

På chess.com kan man på Team Denmarks egen profil løbende følge med i nyheder, status på arrangementer og tilmelde sig landskampe og turneringer: https://www.chess.com/club/team-denmark/news

 

Team Denmark er også lige kommet på Facebook: https://www.facebook.com/groups/737422933368046