I denne weekend spilles der en trippelrunde i Bundesligaen, der er verdens stærkeste holdliga. Alle 15 hold (pånær DJK Aachen der har trukket sit hold) mødes i Tysklands hovedstad Berlin. Turneringen spilles på Maritim Hotel Berlin i Stauffenbergstrasse – ikke langt fra det sted sted, hvor Graf von Stauffenberg blev henrettet efter det fejlslagne kup på Hitler den 20. juli 1944.
Arrangørerne har allerede inden stævnet fået oplyst fra holdene Baden Baden og SF Deizisau, at der bliver et spændende opgør fredag mellem viceverdensmester Fabuana Caruana
(2828) og Ungarns tidligere verdensklassespiller Peter Leko (2660). Det er samtidigt også oplyst, at amerikaneren Samuel Shankland (2731) og Aserbajdsjans nummer 1 Shakhrivar Mamedyarov (2790), der er med for første gang i denne sæson, mødes i fredagsrunden.
I topmatchen om lørdagen mellem Baden-Baden og Hockenheim er der muligvis lagt op til den stærkeste match i Bundesliagens historie, når Baden-Baden møder SV Hochenheim. Skulle holdene komme i stærkeste opstilling vil ratinggennemsnittet i matchen blive ikke mindre end omkring 2725! Der er en teoretisk mulighed for, at mange tidligere verdensmestre som Anatoly Karpov, Hou Yifan, Vishy Anand, Ruslan Ponomariov og Rustam Kasimdzhanov kommer til brætterne.
Der er også mulighed for, at der kommer en del danskere i aktion i weekenden i Berlin.
Solingen: GM Mads Andersen der indtil videre er ubesejret med den flotte score 6½/8.
SF Deizisau: GM Peter Heine Nielsen, der endnu ikke har været i kamp efter han skiftede fra Baden Baden.
Hamburg: GM Sune Berg Hansen med 1/1.
SG Turm Kiel: GM Allan Stig Rasmussen 2/5, GM Jakob Vang Glud ½/1, GM Carsten Høi 2/4, IM Thorbjørn Bromann 1/4 og FM Filip Boe Olsen 2/4. Endvidere står IM Klaus Berg og FM Mads Boe på holdkortet, men har endnu ikke været sat ind.
Der er lagt op til masser af spændende topskak fra Maritim Hotel i Berlins centrum. Foto: Schachbundesliga.de
Program for stævnet:
9. runde: Fredag den 1. marts kl. 16:00
Hamburger SK – SG Turm Kiel
OSG Baden-Baden – SF Deizisau
SV Mülheim Nord 1931 – SV Werder Bremen
Düsseldorfer SK – SG Solingen
SF Berlin – USV TU Dresden
MSA Zugzwang – BCA Augsburg
SV Hockenheim – SC Viernheim
10. runde: Lørdag den 2. marts kl. 13:00
SV Hockenheim – OSG Baden-Baden
SC Viernheim – SF Deizisau
SG Turm Kiel – SV Mülheim Nord 1931
Hamburger SK – SV Werder Bremen
SV 1920 Hofheim – Düsseldorfer SK
MSA Zugzwang – SF Berlin
BCA Augsburg – USV TU Dresden
11. runde: Søndag den 3. marts kl. 10:00
OSG Baden-Baden – SC Viernheim
SF Deizisau – SV Hockenheim
SV Mülheim Nord 1931 – Hamburger SK
SV Werder Bremen – SG Turm Kiel
SG Solingen – SV 1920
SF Berlin – BCA Augsburg
USV TU Dresden – MSA Zugzwang
Arrangørerne har valgt at tage entre til stævnet, da der i lighed med sidste år forventes mange tilskuere på Maritim Hotellet i Berlin Centrum. Entrepriserne er:
1-dags billet: 10,00 €
2-dags billet: 17,00 €
3-dags billet: 22,00 €
Stillingen inden 9. runde, hvor hold med kursiv har spillet 8 runder – og øvrige hold kun 7 runder:
1. OSG Baden-Baden (M), 14 matchpoint – 42½ brætpoint
2. SG Solingen, 14 matchpoint – 40½ brætpoint
3. SV 1930 Hockenheim, 12 matchpoint – 40 brætpoint
4. Schachfreunde Deizisau, 12 matchpoint – 38½ brætpoint
5. Hamburger SK, 11 matchpoint – 31½ brætpoint
6. SV Werder Bremen, 10 matchpoint – 37½ brætpoint
7. SC Viernheim, 10 matchpoint – 31½ brætpoint
8. USV TU Dresden, 8 matchpoint – 27½ brætpoint
9. SG Turm Kiel, 6 matchpoint – 23 brætpoint
10. SV Mülheim Nord, 5 matchpoint – 29 brætpoint
11. SF Berlin 1903, 4 matchpoint – 23 brætpoint
12. BCA Augsburg, 3 matchpoint – 21½ brætpoint
13. Düsseldorfer SK, 2 matchpoint – 22½ brætpoint
14. SV 1920 Hofheim, 1 matchpoint – 22 brætpoint
15. MSA Zugzwang 82, 0 matchpoint – 17½ brætpoint
16. DJK Aufwärts Aachen trak deres hold inden turneringen
Lørdag aften kl. 18:00 arrangeres der 2. International Emanuel Lasker Blitz Tournament, der spilles over 8 dobbeltrunder med efterfølgende finale, med en samlet præmiesum på 6000 euro. Turneringen er fuldt booket med 286 deltagere og omkring 50 spillere på venteliste. Favoritterne er GM Igor Kovalenko (2693), Georg Meier (2639) og Daniel Fridman (2628). FM Mads Boe og FM Filip Boe Olsen deltager i turneringen. Se mere om lynturneringen: https://www.schach2019.berlin/en/blitzturnier/
Link til hjemmesiden for stævnet i Berlin: https://www.schach2019.berlin/en/
Link til Bundesligaens hjemmeside: https://www.schachbundesliga.de/
Link til live fra Chess24: HER