Godt resultat af Bjørn Ochsner i Italien

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Danmarksmester IM Bjørn Møller Ochsner rejste direkte fra Böblinger Open, hvor han lavede den første stormesternorm, til Italien, hvor han deltog i en stærk open. Bjørn beretter her fra turneringen: 

 

Le Terrazze Open foregik mellem 2. og 6. januar, 9 runder med to partier om dagen. Ratingkravet i min ”Elite”-gruppe var 2300, dog med en del wildcards til unge italienere. Da jeg var seedet 18 efter bl.a. 12 stormestre, var der altså garanti for stærk modstand.

 

 

Endnu et godt resultat af Bjørn Møller Ochsner. Foto: http://boeblinger-open.de

Første halvdel af turneringen var ikke noget at skrive hjem om resultatmæssigt. Bl.a. fordi jeg tog hurtigt remis mod en klart lavereratet brasilianer i runde tre. Det skyldtes lidt af en farce, hvor parringerne til runden var blevet ændret sent om aftenen. Spillerne blev ikke informeret af turneringslederen, og han var ikke i nærheden af at indrømme, at han havde andel i problemet. Som en stille protest tog vi remis med at rykke 1.Sf3 Sc6 2.Sg1 Sb8 etc. op til træk 20. Trods Sofia-regler i turneringen burde det være nok at lave trækgentagelsen tre gange, men også dette havde turneringslederen sin klare – og forkerte – holdning til…

 

Anden halvdel af turneringen gik væsentligt bedre, og jeg sluttede af med 3,5 af 4. Særligt sejren i sidste runde over GM Rainer Buhmann (2574) var jeg glad for, både grundet kvaliteten af partiet og fordi det katapulterede mig op på en fjerdeplads i slutstillingen. 

 

 

Security-medarbejderne i Berlin Lufthavn forsøgte at dæmpe glæden ved at strejke på min hjemrejsedag, så jeg missede flyet videre til Aarhus. Med natbussen fra Berlin nåede jeg dog hjem sølle 15 timer efter planen.

 

Slutstilling i turneringen: 

1. GM Samvel Ter-Sahakyan, Armenien (2574) 6½ point
2. GM Vitaliy Bernadskiy, Ukraine (2550) 6 point
3. GM Vladimir Epishin, Rusland (2563) 6 point 

4. IM Bjørn Møller Ochsner, Danmark (2447) 6 point 

5. GM Aleksey Dreev, Rusland (2670) 6 point

6. GM Paul Velten, Frankrig (2496) 5½ point
7. IM Francesco Sonis, Italien (2473) 5½ point
8. GM Zaven Andriasian, Armenien (2604) 5½ point
9. GM Baadur Jobava, Georgien (2629) 5½ point
10. IM Viktor Gazik, Slovakiet (2504) 5½ point
11. GM Sundar M. Shyam, Indien (2509) 5½ point
12. GM Rainer Buhmann, Tyskland (2574) 5 point

Resultaterne fra turneringen kan findes på Chess-results: HER, mens nogle er partierne kan findes på Chessbombs: HER

 

Link til turneringens hjemmeside: HER