DM for piger

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

I weekenden lægger Hedegårdsskolen i Brønderslev lokaler til danmarksmesterskabet i skak for piger. 28 deltagere dyster om danmarksmesterskabet i fem aldersgrupper: P-08, P-10, P-13, P-16 og P-20 – for spillere som fylder hhv. 8, 10, 13, 16 og 20 år (eller er yngre) i 2019.

 

I de tre ældste grupper er der udover danmarksmesterskabet også adgangsbilletter til de nordiske mesterskaber for piger på spil. Pige-NM 2019 spilles den 26.-28. april i Køge.

 

Der vil være medaljer og diplomer til alle deltagerne, til de tre øverst placerede i hver gruppe desuden guld-, sølv- og bronzepokaler, samt en rejse-/trænings-/turneringspræmie a 2000 kr. til danmarksmestrene.

 

nancee cheryl_002

I gruppen P-10 (årgang 2009 eller yngre) er Nancee Cheryl fra Århus blandt favoritterne. Hun er regerende danmarksmester i skoleskak i sin aldersgruppe. Foto: Thomas Vestergård

 

De to største grupper, P-10 og P-13, starter fredag aften, mens alle grupper spiller lørdag og søndag fra kl. 9.00 til cirka 15.30.

 

Resultater: turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=25449

 

Live: liveskak.dk/2019/pige-DM/