Daniil Dubov verdensmester

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

På trods af en startseedning som nummer 25 blev Daniil Dubov fra Rusland verdensmester i hurtigskak. Dubov gik ubesejret gennem turneringen og sluttede et halvt point foran de nærmeste forfølgere. Han var alene i spidsen inden sidste runde, og da de syv øverste opgør alle endte remis, blev Dubov en højst overraskende verdensmester.  

 

I øvrigt helt utroligt at Dubov kunne holde fokus på skakken. Hans bedstefar, 80 år gamle Eduard Dubov, der var æresmedlem af det internationale skakforbund FIDE, en kendt skakdommer og matematiker, blev lørdag morgen i sidste uge fundet stærkt nedkølet på gaden i det sydøstlige Moskva. Han blev indlagt på sygehuset, men døde om søndagen uden at været kommet til bevisthed melder nyhedsbureauet RIA Novosti. 

 

GM Peter Leko var i kommenteringen på Chess24 meget imponeret over Dubov, og hvordan Dubov altid holdt hovedet koldt, når partierne i tidnød gik ind i den afgørende fase. I interviewet på Chess24 efter sejren, virkede Dubov meget rolig og afbalanceret, men mente alligevel, at det var hans bedste resultat nogensinde. Nok heller ikke dårligt, at kunne tage 1. præmien på 60.000 USD med sig hjem fra turneringen.  

 

GM Magnus Carlsen tabte helt sensationelt de to første partier, men fik alligevel kæmpet sig tilbage i topstriden. To remiser i runderne 11 + 12 mod den senere vinder Dubov og Viswanathan Anand gjorde dog , at han i den sidste ende måtte nøjes med 5. pladsen.  

 

Overraskende verdensmester i hurtigskak: Daniil Dubov fra Rusland. Foto:Lennart Ootes

 

Slutstilling: 

1. GM Daniil Dubov, Rusland Rusland (2723) 11 point – korrektion 132½
2. GM Shakhriyar Mamedyarov, Aserbajdsjan (2786) 10½ point – korrektion 131½
3. GM Hikaru Nakamura, USA (2844) 10½ point – korrektion 125½
4. GM Vladislav Artemiev, Rusland (2812) 10½ point – korrektion 131½
5. GM Magnus Carlsen, Norge (2903) 10½ point -korrektion 121½
6. GM Alireza Firouzja, Iran (2412) 10 point – korrektion 130
7. GM Yu Yangyi, Kina (2758) 10 point – korrektion 132
8. GM Anish Giri, Holland (2739) 10 point – korrektion 129½
9. GM Sergey Karjakin, Rusland (2774) 10 point – korrektion 126½
10. GM Tigran L. Petrosian, Armenien (2676) 10 point – korrektion 125

 

Link til slutstillingen: HER 

 

I kvindernes turnering blev GM Ju Wenjun en sikker vinder med 10/12. Hun gik ubesejret gennem turneringen og med 8/9, og kunne hun tillade sig to afsluttende remiser og stadig være et helt point foran GM Sarasadat

Khademalsharieh fra Iran og Aleksandra Goryachkina fra Rusland der begge sluttede på 9 point.

 

Link til slutstillingen: HER 

 

I morgen lørdag starter verdensmesterskabet i lyn, hvor der spilles efter følgende program: 

 

29. december kl. 13:00: Lynskak dag 1 – runde 1-12 
30. december kl. 12:00: Lynskak dag 2 – runde 13-21 

 

Den norske landsdækkende kanal, NRK, fortsætter livesendingen fra VM, men denne gang dog fra NRK2. Begge dage starter programmet kl. 12.45,og der sendes helt frem til klokken 19.00.

 

VM i lyn kan følges på Chess24: HER

 

Link til hjemmesiden for http://wrbc2018.com/en/