VM for kvinder 2018

  • Post author:

 

 

FIDE Womens World Championship starter lørdag i Khanty-Mansiysk, der er en russisk by med knap 100.000 indbyggere omkring 2600 km. øst for Moskva. Khanty-Mansiysk er en rigtig “skakby”, da der her i oliebyen de senere år har været arrangeret en del store skakbegivenheder som eksempelvis skak OL 2010, FIDE World Cup 2011, Kandidatturneringen i 2014 og Ungdoms VM 2016. 

 

Titlen som verdensmester skal findes i en knock-out turnering, hvor der deltager 64 spillere fra 28 forskellige lande.  

 

Topseedet er den nuværende verdensmester GM Ju Wenjun (2561) fra Kina, og der er yderligere 7 spillere i turneringen med over 2500 i rating:

2. GM Anna Muzychuk (2564) Ukraine
3. GM Kateryna Lagno (2556) Rusland
4. GM Humpy Koneru (2548) Indien
5. GM Mariya Muzychuk (2545) Ukraine
6. GM Alexandra Kosteniuk (2543) Rusland
7. GM Aleksandra Goryachkina (2534) Rusland
8. GM Tan Zhongyi (2513) Kina 

 

Af de 64 startende spillere er der 37 spillere med over 2400 i rating.  

 

Dette knock-out setup med kåring af en verdensmester, er i øvrigt det sidste af sin slags, for fremover vil denne knock-out turnering kun lade 3-4 semifinalister kvalificere sig til en Kandidatturnering for kvinder.

 

 

Spillestedet er Ugra Chess Academy, en moderne bygning i centrum af byen. Foto: Fide.com 

 

Program for turneringen: 

Lørdag den 3. november kl. 12:00: 1. runde – parti nummer 1
Søndag den 4. november kl 12:00: 1. runde – parti nummer 2
Mandag den 5. november kl. 12:00: Tie-break
Tirsdag den 6. november kl. 12:00: 2. runde – parti nummer 1
Onsdag den 7. november kl 12:00: 2. runde – parti nummer 2
Torsdag den 8. november kl. 12:00: Tie-break
Fredag den 9. november kl. 12:00: 3. runde – parti nummer 1
Lørdag den 10. november kl. 12:00: 3. runde – parti nummer 2
Søndag den 11. november kl. 12:00: Tie-break
Mandag den 12. november kl. 12:00: 4. runde – parti nummer 1 (kvartfinaler)
Tirsdag den 13. november kl. 12:00: 4. runde – parti nummer 2  (kvartfinaler)
Onsdag den 14. november kl. 12:00: Tie-break
Torsdag den 15. november kl. 12:00: 5. runde – parti nummer 1 (semifinaler)
Fredag den 16. november kl. 12:00: 5. runde – parti nummer 2 (semifinaler)
Lørdag den 17. november kl. 12:00: Tie-break  
Søndag den 18. november: Fridag
Mandag den 19. november kl. 12:00: 6. runde – parti nummer 1 (finale)
Tirsdag den 20. november kl. 12:00: 6. runde – parti nummer 2 (finale)
Onsdag den 21. november kl. 12:00: 6. runde – parti nummer 3 (finale)
Torsdag den 22. november kl. 12:00: 6. runde – parti nummer 4 (finale) 

 

Ved uafgjort 1-1 i minimatchen, spilles der dagen efter to hurtigskakpartier med betænkningstiden 25 minutter + 10 sekunder. Ved fortsat ligestilling spilles der herefter 2 lynskakpartier med betænkningstiden 5 minutter + 3 sekunder. Står det fortsat lige, spilles der et altafgørende lynparti, hvor hvid har 5 minutter og sort har 4 minutter, men hvor spilleren med hvid skal vinde partiet. 

 

Den samlede præmiesum er 450.000 dollars eller lige knap 3 millioner danske kroner. Vinderen kan rejse hjem med 60.000 dollars. 

 

Link til live fra turneringen: https://ugra2018.fide.com/live/

 

Link til turneringens hjemmeside: https://ugra2018.fide.com/ 

 

Tidligere kvindelige verdensmestre:
1927–1944: Vera Menchik, England
1944-1950: Ingen på grund af 2. verdenskrig
1950–1953: Lyudmila Rudenko, Sovjetunionen
1953–1956: Elisaveta Bykova, Sovjetunionen
1956–1958: Olga Rubtsova, Sovjetunionen
1958–1962: Elisaveta Bykova, Sovjetunionen
1962–1978: Nona Gaprindashvili, Sovjetunionen
1978–1991: Maia Chiburdanidze, Sovjetunionen / Rusland
1991–1996: Xie Jun, Kina
1996–1999: Susan Polgar, Ungarn
1999–2001: Xie Jun, Kina
2001–2004: Zhu Chen, Kina
2004–2006: Antoaneta Stefanova, Bulgaria
2006–2008: Xu Yuhua, Kina
2008–2010: Alexandra Kosteniuk, Rusland
2010–2012: Hou Yifan, Kina
2012–2013: Anna Ushenina, Ukraine
2013–2015: Hou Yifan, Kina
2015–2016: Mariya Muzychuk, Ukraine
2016–2017: Hou Yifan, Kina
2017–2018: Tan Zhongyi, Kina
2018- ?? : Ju Wenjun, Kina