Klar til Odensemesterskabet 2018

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Niels Henrik Sørensen fra Frem Skakklubs bestyrelse har forfattet følgende til skak.dk om en af årets store weekendturneringer: 

 

Den første weekend i efterårsferien byder traditionen tro på en af landets største weekendturneringer, Odensemesterskabet. Turneringen, der har Frem Skakklub som arrangør, kan atter mønstre over 100 deltagere fra store dele af skakdanmark, som samles på Giersings Realskole i Odense centrum.

 

 

Sidste år deltog der 112 spillere i gode rammer på Giersings Realskole i Odense centrum. Foto: Mads Boe

 

Turneringen er med to IM-grupper stærkt besat. I mesterskabsgruppen skal det blive spændende at følge upcoming FM Tobias Rostgaard og rutineredeIM Jens Ove Fries Nielsen i dysten mod fire af deltagerne fra senere års DM-landsholdsgrupper; IM Mads Hansen,  IM Rasmus Skytte, IM Igor Teplyi og IM Mikkel Antonsen.

12 partier sendes live for hver af de fem runder i Odensemesterskabet: http://liveskak.dk/2018/odensemesterskabet/

 

Program for turneringen:  

Fredag den 12. oktober kl. 19-24: 1. runde

Lørdag den 13. oktober kl. 10:00: 2. runde
Lørdag den 13. oktober kl. 15:00: 3. runde
Søndag den 14. oktober kl. 10:00: 4. runde
Søndag den 14. oktober kl. 15:00: 5. runde 

På grund af nedbrud på Frems hjemmeside, vil informationer, billeder m.m. fra turneringen komme på klubbens Facebookside: HER. Der vil også komme daglige rundeberetninger her på skak.dk.

 

Link til resultater fra turneringen: HER