Danmark vandt sikkert over Belgien

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Holdkaptajn Tavs Bjerre  beretter om et godt dansk resultat, hvor Belgien sikkert blev besejret med 3½-½. Dermed rykker det danske hold frem på plads 40:

  

Belgien – Danmark: ½ – 3½
1. IM Francois Godart (2431) – GM Jakob Vang Glud (2514) 0 – 1
2. IM Stefan Beukema (2396) – IM Simon Bekker Jensen (2482) ½ – ½
3. FM Daniel Dardha (2299) – IM Bjørn Møller Ochsner (2462) 0 – 1
4. IM Mher Hovhannisyan (2483) – IM Nikolaj Mikkelsen (2467)  0 – 1

 

Et super resultat mod en god modstander! Det så hurtigt ret godt ud. Jakob havde sort i Katalansk og kom godt fra åbningen. Han fortsatte aggressivt, vandt løberparret og stod i overkanten. Modstanderen forsøgte sig med et officersoffer for tre bønder, men med løberparret og hvids dårlige konge var det ingen sag for Jakob at køre den hjem.

 

Simon spillede dobbeltfianchetto mod Hollandsk. Han overså en lovende fortsættelse og havnede i et ubehageligt slutspil med en sort bonde på e3. Men Simon kæmpede godt og holdt det remis efter lang, sej kamp. Bjørn havde sort mod c3-varianten i Siciliansk. I midtspillet fik han lidt pres som resulterede i en bondegevinst, og da modstanderen herefter spillede hovedløst på mat, var det hurtigt slut.

 

Lige som i går havde Nikolaj hvid i Tarraschvarianten i Fransk, og det gik fint i åbningen, men senere fik sort fuldstændig udlignet. Hvid havde dog visse håb pga. en springer mod sorts deplacerede løber på a6, og pludselig var der Sf6+ som vandt en kvalitet og senere partiet.

 

I morgen skal vi møde Mongoliet. Et hold seedet lidt over os, men bestemt et hold vi har chancer mod.

1. GM Tsegmed Batchuluun (2570)

2. IM Sumiya Bilguun (2489)

3. IM Namkhai Battulga (2421)

4. IM Gombosuren Munkhgal (2452)

5. FM Urtnasan Nasanjargal (2470)

 

Andre spændende resultater:

Polen – USA 2½-1½ Dermed er Polen meget overraskende alene i spidsen!

Aserbajdsjan – Kina 1½-2½

Indien – Armenien 1½-2½

Tyskland – Frankrig 2-2

England – Norge 3-1

Island – Sverige 1-3

 

 

IM Nikolaj Mikkelsen har indtil videre scoret 4½/7. Foto: Poul Jacobsen

 

Førstebræt GM Jakob Vang Glud var først færdig. Hurtigt kom modstanderens dronning i problemer:

 

 

Stillingen efter 9. runde:

1. Polen, 16 matchpoint, korrektion 268 – 25 brætpoint 

2. USA, 15 matchpoint, korrektion 267,5 – 24,5 brætpoint

3. Kina, 15 matchpoint, korrektion 252 – 23,5 brætpoint

4. Armenien, 15 matchpoint, korrektion 245,5 – 24 brætpoint

5. England, 15 matchpoint, korrektion 228 – 22,5 brætpoint

6. Frankrig, 14 matchpoint, korrektion 248 – 24,5 brætpoint

7. Rusland, 14 matchpoint, korrektion 232, 24 brætpoint

21. Norge, 12 matchpoint, korrektion 208 – 24 brætpoint

23. Sverige, 12 matchpoint, korrektion 205 – 23 brætpoint

40. Danmark, 11 matchpoint, korrektion 191 – 23½ brætpoint

46. Finland, 11 matchpoint, korrektion 184 – 23,5 brætpoint

126. Færøerne, 7 matchpoint, korrektion 9115 – 17,5 brætpoint  

 

 

 

Link til resultater i Åben række: HER

 

Link til hjemmesiden for OL i Batumi: https://batumi2018.fide.com/en

 

OL i Batumi på Facebook: https://www.facebook.com/batumi2018/

 

Live på Chess24: HER

 

Et super resultat mod en god modstander! Det så hurtigt ret godt ud. Jakob havde sort i Katalansk og kom godt fra åbningen. Han fortsatte aggressivt, vandt løberparret og stod i overkanten. Modstanderen forsøgte sig med et officersoffer for tre bønder, men med løberparret og hvids dårlige konge var det ingen sag for Jakob at køre den hjem. Simon spillede dobbeltfianchetto mod Hollandsk. Han overså en lovende fortsættelse og havnede i et ubehageligt slutspil med en sort bonde på e3. Men Simon kæmpede godt og holdt det remis efter lang, sej kamp. Bjørn havde sort mod c3-varianten i Siciliansk. I midtspillet fik han lidt pres som resulterede i en bondegevinst, og da modstanderen herefter spillede hovedløst på mat, var det hurtigt slut. Lige som i går havde Nikolaj hvid i Tarraschvarianten i Fransk, og det gik fint i åbningen, men senere fik sort fuldstændig udlignet. Hvid havde dog visse håb pga. en springer mod sorts deplacerede løber på a6, og pludselig var der Sf6+ som vandt en kvalitet og senere partiet.

I morgen skal vi møde Mongoliet. Et hold seedet lidt over os, men bestemt et hold vi har chancer mod.

Andre spændende resultater:

Polen – USA                        2½-1½ Dermed er Polen meget overraskende alene i spidsen!

Aserbajdsjan – Kina            1½-2½

Indien – Armenien             1½-2½          

Tyskland – Frankrig            2-2

England – Norge                 3-1

Island – Sverige                  1-3