Ny skakklub i DSU

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

 

Det er ikke hver dag at der etableres en ny skakklub i Dansk Skak Union, men den 1. maj så Nordsjællands Skakklub lyset for første gang.

 

Den nye skakklub beskriver sig selv som nytænkende, og har et forslag til, hvordan man tænker nutidens og fremtidens måde at tænke skak og foreningsliv sammen på. Nordsjællands Skakklub vil derfor prøve at skabe et klubmiljø der er tilpasset det familie- og arbejdsmønster, som folk lever anno 2018.

 

Klubben vil forsøge at samle de mest ambitiøse skakspillere i landsdelen og med målrettet træning gøre dem bedre. Samtidig skal det også være klubben for dem, der kun vil spille holdskak og som ikke vil betale for de ydelser de ikke bruger i en traditionel skakklub. Klubben har ikke decideret en klubaften, men vil lave aktiviteter om lørdagen med fokus på foredrag for alle medlemmer og arbejdsgrupper formet efter interesse og individuel træning. 

 

Link til den nye klubs hjemmeside: http://nordsjaellandsskakklub.dk/

 

Nordsjællands Skakklub på Facebook: HER