Esmat Guindy kandidat til forretningsudvalget

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

En af Danmarks stærkeste kvindelige skakspillere, Esmat Guindy, er forretningsudvalgets kandidat til at overtage posten som sekretær i Dansk Skak Union ved delegeretmødet påskesøndag.

Esmat har en lang række organisatoriske poster bag sig. Bl.a. kan nævnes bestyrelsesposter i FTSADPOKS, sekretær og klubbladsredaktør i Skakklubben af 1968, juniorleder i bestyrelsen i 6. Hovedkreds og bestyrelsesmedlem med ansvar for turneringerne i Chess House. Desuden har hun lang erfaring fra skole- og pigeskak både som spiller og leder. Netop samarbejdet mellem Dansk Skole Skak og Unionen er et af de områder, Esmat ønsker at arbejde med i forretningsudvalget.

Esmat Guindy bor med sin mand og to børn i Århus, er uddannet cand. mag., og arbejder til daglig som lærer på Tjele Efterskole.