Landsholdsklassen 2018 slut

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

IM Bjørn Møller Ochsner blev allerede inden sidste runde kåret til Danmarksmester 2018. Med sejren i sidste runde over FM Poul Rewitz vinder Bjørn et meget fortjent danmarksmesterskab med den fantastiske score 8 point af 9 mulige, hvilket er det mest suveræne mesterskab i nyere tid. 

 

Mere spænding var der om, hvem der skulle løbe med sølv- og bronzemedaljen. (IM) Jonas Bjerre spillede en hurtig remis mod IM Martin Percivaldi og sikrede sig dermed en delt andenplads. Da det samtidigt ikke lykkedes GM Allan Stig Rasmussen at vinde over klubkammeraten IM Jesper Søndergaard Thybo, endte de to europamestre fra Rumænien i september på den delte andenplads.

 

Landsholdsklassen 2018 vil (udover Jonas Bjerres IM-titel i en alder af 13 år og 9 måneder) blive husket for en fantastisk kampgejst med mange utroligt spændende og komplicerede partier. Se blot dette angrebsparti fra sidste runde:

 

 

Slutstillingen i Landsholdsklassen:

1. IM Bjørn Møller Ochsner, 8 point

2. – 3. FM Jonas Buhl Bjerre, 6 point
2. – 3. IM Jesper Søndergård Thybo, 6 point 

4. GM Allan Stig Rasmussen, 5½ point

5. IM Mikkel Djernæs Antonsen, 4½ point
6. IM Martin Percivaldi, 3½ point
7. – 9. FM Poul Rewitz, 3 point
7. – 9. IM Mads Hansen, 3 point

7. – 9. IM Nikolaj Borge, 3 point 

10. IM Rasmus Skytte, 2½ point

 

Link til enkeltresultater i Landsholdsklassen: HER 

 

I Kandidatklassen bliver det enten IM Jakob Aabling-Thomsen eller FM Viktor Haarmark Nielsen der indløser en billet til Landsholdsklassen 2019 i Svendborg. De to spillere mødes i sidste runde i et topopgør, hvor Viktor skal vinde, mens Jakob kan nøjes med remis. Stillingen inden sidste runde:

1. IM Jakob Aabling-Thomsen, 5 point
2. Viktor Haarmark Nielsen, 4½ point 
3. FM Mikkel Manosri Jacobsen, 4 point 
4. FM Tobias Valentin Rostgaard, 4 point 
5. FM Tim Jaksland, 4 point 
6. FM Niels Nørskov Laursen, 4 point 
7. Kasper Skaarup, 4 point
8. Thomas Søndergaard Thybo, 4 point 
9. Brian Jørgen Jørgensen, 3½ point 

 

 

IM Jakob Aabling-Thomsen (th) slog FM Tobias Rostgaard i 6. runde og kan med remis mandag spille sig i Landsholdsklassen. Foto: Lars-Henrik Bech Hansen

 

Link til hjemmesiden for DM 2018: http://www.skak-dm.dk/