Senior DM 2018

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Senior DM 2018 for spillere der i 2018 er fyldt 50 år, afholdes i perioden fra mandag den 12/2 til søndag den 18/2. Indtil viderere er der kun 36 spillere tilmeldt turneringen, så der er et stykke op til sidste års deltagerantal på 54 spillere på Løgumkloster Højskole. Der er dermed masser af ledige pladser på spillestedet Enghøjhuset i Hvidovre. Seneste tilmelding til turneringen er den 7. februar.

 

 

Jens Hartung Nielsen (hvid skjorte) er indtil videre en højestratede spiller i Senior DM. Foto: Niels Erik Nielsen

 

Her er den officielle invitation til turneringen: 

 

Dansk Skak Union og Avedøre Kulturråd i samarbejde med Hvidovre Skakklub og K41 indbyder hermed til det officielle DM for spillere, der fylder 50 år senest i 2018.

 

Spilledage: Uge 7 – ma 12 feb – sø 18. Spilletid ma kl 15, ti-lø kl 13 og sidste runde søndag kl 11.00.

 

Spillested: Aulaen Enghøjhuset, v/Biblioteket Hovedstien 10 2650 Hvidovre , 5 min gang fra Avedøre station.

 

Turneringsform: Der spilles i 2 grupper, 65+ og 50+. Spillere, der er berettigede til at spille i 65+, men ønsker at spille i 50+ bedes opgive dette ved tilmeldingen. Ved færre end 8 deltagere i en af grupperne slås de sammen. Ved 8 deltagere i en gruppe spilles alle-mod alle, ellers Schweizer.

 

Betænkningstid: 90 minutter/40 træk plus 30 minutter til resten; der tillægges 30 sec. pr træk fra træk 1.Ved fremmøde mere end 30 minutter efter rundens annoncerede starttidspunkt dømmes man som taber af partiet.

Mobiltelefoner: Skal være slukkede og ‘usynlige’.

 

Præmier: I hver gruppe udsætter Dansk Skak Union 2 rejsepræmier på henholdsvis 4000 kr. og 2000 kr., der kan bruges som tilskud til deltagelse i enten Senior EM eller Senior VM. Øvrige præmier afhænger af deltagerantal.

Der er udsat 2 skønhedspræmier fra fra Nørgaard’s gavekurve.

 

Indskud: 250 kr. pr spiller

 

Udenlandske spillere: Kan deltage, men DM titlerne og rejsepræmierne kan kun vindes af spillere, der er registrerede hos FIDE som repræsenterende en del af rigsfællesskabet.

 

Tilmelding: via Dansk Skak Unions Turneringssystem HER eller til Jan Bauner (janbauner@hotmail.com) senest den 7. februar. Indskud samt betaling bedes indbetalt på K41’s konto i Danske Bank 1551 0003 262 243 med angivelse af navn senest torsdag 8. februar.

 

Offentlig transport: Linie A til Avedøre station, defra er der 5 min gang (10 min drift i dagtimerne). Bus 1A har også endestation ved Avedøre station.

 

NB: Ved køb inden 14. januar kan man købe DSB Orange til 99,- til perioden 18.jan og 28.feb.

 

Kontakt person: Jan Bauner, janbauner@hotmail.com, mobil 3096 3978 – Vi ses!