Aronian vandt FIDE World Cup 2017

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Levon Aronian fra Armenien vandt FIDE World Cup 2017 ved at slå kinesiske Ding Liren i hurtigskakomkampen med 2 – 0. Aronian var seedet som nummer 5 inden turneringen, Ding Liren som nummer 11. 

 

aronian liren

Levon Aronian – vinder af FIDE World Cup 2017. Foto tbilisi2017.fide.com/


Ding Liren var gået ubesejret igennem turneringen indtil finalen, Aronian havde tabt tre partier undervejs, dog kun et parti med lang betænkningstid. De fire første finalepartier med lang betænkningstid blev alle remis. Først i omkampen tabte Ding Liren et parti, og var tvunget til at satse i andet omkampsparti:

 

Dermed var hurtigskakomkampen vundet med 2 – 0 og Aronian kunne hæve sejrstrofæet ligesom han gjorde ved World Cuppen i 2005 i Khanty-Mansiysk.

Dermed er både Aronian og Ding Liren kvalificeret til næste års Kandidatturnering, der skal finde en udfordrer til verdensmester Magnus Carlsen. Otte spillere skal spille en dobbeltrundig turnering om retten til at udfordre Carlsen. Indtil nu er Sergey Karjakin og altså Aronian og Ding Liren kvalificeret.

 

Sergey Karjakin er kvalificeret som taber af sidste VM-match. De sidste fem spillere findes således: nummer et og to i FIDEs Grand Prix 2017. Her mangler der stadig sidste turnering, som spilles på Mallorca den 16. – 25. november. To gode bud på vinderne kunne være Teimour Radjabov og Maxime Vachier-Lagrave.

 

Plads nummer 6 og 7 tildeles de to højstratede i 2017 (her bruges et gennemsnit over alle 12 lister for året), der ikke er kvalificeret via ovenstående. Lige nu kunne de to spillere godt blive fundet blandt disse tre: Fabiano Caruana, Wesley So eller Vladimir Kramnik. Den sidste plads i turneringen er et wildcard, som arrangørerne fra Agon råder over.

 

World Cuppens hjemmeside: tbilisi2017.fide.com