Aronian fører i Saint Louis

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Efter de første tre dage af Saint Louis Rapid & Blitz, hvor der i alt er spillet 9 runder hurtigskak, er Aronian fra Armenien alene i spidsen med 12 point. I hurtigskakken gav en sejr 2 point og en remis 1 point. Når spillerene i aften går over til at spille lynskak, tæller en sejr for 1 point og en remis for ½ point.

 

Garry Kasparovs comeback har været imødeset med spænding, men han er ikke selv tilfreds med spillet, selvom han med 7 point bestemt ikke er faldet igennem. At han er lidt rusten, sås meget klart i partiet mod Navara onsdag aften. Ifølge kommentator Yasser Seirawan udspillede Kasparov fuldstændig Navara, for så at sætte det hele over styr i tidnøden til slut.

 

caruaa garry

Caruana mod Kasparov onsdag aften. Skærmdump fra den officielle hjemmeside.

 

Torsdag og fredag aften spilles der 9 runder lyn. Spillerne skal mødes alle mod alle med begge farver. Ved eventuel ligestilling spilles der omkamp lørdag.

 

Stillingen:
1. GM Levon Aronian (2799), Armenien, 12 point
2. GM Hikaru Nakamura (2792), USA, 11 point
3. GM Fabiano Caruana (2807), USA, 11 point
4. GM Ian Nepomniachtchi (2751), Rusland, 10 point
5. GM Lenier Dominguez (2796), Cuba, 9 point
6. GM Le Quang Liem (2747), Vietnam, 8 point
7. GM Sergey Karjakin (2773), Rusland, 8 point
8. GM Garry Kasparov (2812), Rusland, 7 point
9. GM Viswanathan Anand (2783), Indien, 7 point
10. GM David Navara (2727), Tjekkiet, 7 point

Resterende program:
Torsdag den 17. august kl. 20.00: 1. – 9. runde lynskak
Fredag den 18. august kl. 20.00: 10. – 18. runde lynskak
Lørdag den 19. august kl. 18.00: eventuel omkamp

 

2017 Grand Chess Tour: grandchesstour.org/2017-grand-chess-tour/2017-grand-chess-tour

 

Saint Louis Rapid & Blitz: grandchesstour.org/2017-grand-chess-tour/stlrb