Ved Ungdoms VM i Batumi fortsætter Jonas Bjerre med at vinde, og er nu på den perfekte score 4/4.
I runde 3 var heldet med stortalentet fra Skanderborg, som forsøgte sig med c4 i første træk mod Altay Eynullayev (2042) fra Aserbajdsjan. Stillingen blev dog hurtig tvivlsom, og modstanderen havde flere fordelagtige fortsættelser. Heldigvis valgte han en variant, som direkte tabte 2 officerer for et tårn. Modstanderen blev åbenbart så skuffet at han straks gav op.
I dagens runde mod Uzumcu Ahmet Utku (2149) var der til gengæld ikke meget slinger i valsen. Jonas fik hurtigt en lille fordel med sort i Najdorf efter 6.h3,e5 7. Sde2, da han senere fik gennemført d5 og åbnet op for begge løbere. Et flot parti.
Jonas Bjerre og far Tavs med det oplyste Hotel Sheraton i baggrunden. Foto: Anne Bjerre
Stillingen i toppen af U12:
1. FM Jonas Bjerre, Danmark (2375) – 4 point – Korrektion 9
2. Andrew Z. Hong, USA (2296) – 4 point – Korrektion 8,5
3. Vincent Keymer, Tyskland (2402) – 4 point – Korrektion 8,5
4. IM R. Praggnanandhaa, Indien (2422) – 4 point – Korrektion 8
5. Cai Yuhao, Kina (1860) – 4 point – Korrektion 7
6. CM Ekin Baris Ozenir, Tyrkiet (2133) – 3,5 point – Korrektion 8
Resterende program for turneringen:
5. runde: Søndag den 23. oktober kl. 13:00
6. runde: Mandag den 24. oktober kl. 13:00
Fridag: Tirsdag den 25. oktober
7. runde: Onsdag den 26. oktober kl. 13:00
8. runde: Torsdag den 27. oktober kl. 13:00
9. runde: Fredag den 28. oktober kl. 13:00
10. runde: Lørdag den 29. oktober kl. 13:00
11. runde: Søndag den 30. oktober kl. 08:00
I morgen søndag bliver et meget spændende parti. Her spiller Jonas Bjerre hvid på bord 1 mod den højestratede spiller i turneringen, IM R. Praggnanandhaa, Indien (2422). Der er kampstart kl. 13:00.
Link til hjemmesiden: http://www.e2e4.ge/
Link til live: HER