Jonas Bjerre spiller Ungdoms VM

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

I morgen onsdag starter “World Cadets U8, U10, U12 Championships 2016” i Batumi i Georgien. Jonas Bjerre fra Skanderborg Skakklub er den eneste danske deltager i byen med de 120.000 indbyggere ved Sortehavet. Det var i øvrigt samme sted at der i 2014 blev afholdt Ungdoms EM, og samme sted som der om knap to år skal afholdes OL i skak.

 

Spilleforhold og overnatning er i topklasse på Hotel Sheraton som tager imod de 698 deltagere i stævnet.

 

I U12 er der tilmeldt 138 spillere og Jonas er seedet som nummer 4 efter IM R. Praggnanandhaa, Indien (2442), CM Javokhir Sindarovr, Uzbekistan (2411) og Vincent Keymer Tyskland (2402)

 

Det bliver spændende at følge, om Jonas Bjerre kan lave endnu et fremragende resultat som i Prag i august, hvor han fik bronze ved Ungdoms EM. 

 

Jonas Bjerre er blandt favoritterne ved Ungdoms VM. Billedet er fra spillehallen på Hotel Sheraton i Batumi ved Ungdoms EM i oktober 2014. Foto: Mads Boe 

 

Program for turneringen:

1. runde: Onsdag den 19. oktober kl. 13:00

2. runde: Torsdag den 20. oktober kl. 13:00

3. runde: Fredag den 21. oktober kl. 13:00

4. runde: Lørdag den 22. oktober kl. 13:00  

5. runde: Søndag den 23. oktober kl. 13:00

6. runde: Mandag den 24. oktober kl. 13:00

Fridag: Tirsdag den 25. oktober

7. runde: Onsdag den 26. oktober kl. 13:00

8. runde: Torsdag den 27. oktober kl. 13:00

9. runde: Fredag den 28. oktober kl. 13:00

10. runde: Lørdag den 29. oktober kl. 13:00 

11. runde: Søndag den 30. oktober kl. 08:00

 

Link til live fra U12: HER

 

Link til resultater i U12: HER

 

Link til hjemmesiden for turneringen: http://www.e2e4.ge/