Skakturen: Næste stop London

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

London 15._Ray_Morris-Hill_foto

Wesley So vandt knebent Sinquefield Cup i USA med 5,5 foran fire spillere med fem point. Den amerikanske turnering var nummer tre af fire i Grand Chess Tour, hvor de to første i år blev spillet i Paris og i den belgiske by Leuwen.

 

So fører også samlet inden sidste omgang i London Classic i december.

 

Billedet øverst er netop fra sidste år i London. Ray Morris-Hill har fanget verdensmester Magnus Carlsen i tilsyneladende ærgrelse over en grov fejl mod Grischuk. Ser man stillingen på brættet ser alt dog endnu fredeligt ud.

 

Næste store internationale skakbegivenhed på topplan er OL i Baku fra 1. september, og efteråret byder desuden på VM mellem Carlsen og Karjakin i New York fra 11. november inden det går løs i London fra den 8. december.

 

I London er foreløbig ni af de 10 spillere klar. Og så har arrangørerne et Wild Card til senere uddeling til spiller nummer 10.

Læs mere her på World Tour’ens hjemmeside.