Det blev desværre en dårlig danskerdag i toppen af Xtracon Chess Open i runde 9. Både GM Allan Stig Rasmussen, FM Bjørn Møller Ochsner og Jesper Søndergaard Thybo tabte. Eneste lyspunkt var, at GM Mads Andersen spillede remis mod GM Andrey Vovk. Mads er nu bedst placerede dansker på en delt andenplads med 7 point.
GM Mads Andersen er fortsat ubesejret i Xtracon Chess Open. Foto: Fra turneringens hjemmeside
Spillerne GM Bassem Amin, GM Jon Ludvig Hammer, GM Matthias Bluebaum og GM Jean-Marc Degraeve fører inden sidste runde med 7½ point foran 14 spillere der har 7 point.
Både IM Kevin Goh Wei Ming, IM Erik Zude og Paul Johannesen kunne have opnået normer efter 9 runder, men de tabte desværre alle tre. Paul Johannesen får dog endnu en chance i runde 10, men det kræver en gevinst mod tyskeren Julian Kramer. Lidt overraskende er der ikke andre spillere, der kan opnå normer i turneringen.
Børne Cup blev spillet lørdag formiddag. Vinder blev Mats Nørheim fra Norge foran Simon Sjø fra Sverige og Hannibal Valeur Jaques fra Nørrebro Skakklub. 28 juniorer under 14 år deltog i turneringen.
De 11 topopgør i Konferencesalen med start søndag kl. 10:00 er:
GM Bassem Amin – GM Matthias Bluebaum
GM Jean-Marc Degraeve – GM Jon Ludvig Hammer
GM Mihail Marin – GM Julio E. Granda Zuniga
GM Alexei Shirov – GM James E. Tarjan
GM Andrew Vovk – IM Jonathan Carlstedt
IM Rasmus Svane – GM Daniel Naroditsky
GM Mads Andersen – GM Sebastian Mazé
GM Simen Agdestein – GM Vladimir Burmakin
IM Axel Delorme – GM Evgeny E. Vorobiov
IM Johan-Sebastian Christiansen – GM Laurent Fressinet
GM Jens Kristiansen – GM Aleksey Dreev
Link til hjemmesiden: http://www.xtraconchessopen.dk/