Kvindelandsholdet til OL udtaget

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

 

Kvindelandstræner Thomas Schou-Moldt skriver til hjemmesiden:

 

I dag har jeg udtaget det endelige hold til kvinderækken ved OL i Baku i september. Der var enkelte forhåndsafbud, bla. fra WIM Nina Høiberg, men ellers så bliver det et godt og stærkt hold, som vi sender afsted. Alle 5 spillere har i løbet af foråret vist spillemæssig fremgang og haft gode turneringsresultater, så der er gode muligheder for, at holdet kan præstere godt til OL. Der er et gensyn med “veteranerne” WIM Oksana Vovk og WFM Louise Winther Fredericia, ligesom Freja Vangsgård – som debuterede på landsholdet ved EM i november 2015, har vist en solid fremgang siden EM, og dermed bekræftet sin berettigelse på holdet!

 

 

WIM Oksana Vovk fra Brønshøj gør comeback på kvindelandsholdet. Foto: Thorbjørn Bromann 

 

Holdet er som følger (i ratingorden efter dansk rating, som dog ikke nødvendigvis er den endelig holdopstilling):

WIM Oksana Vovk (2201)
WFM Esmat Guindy (2106)
WFM Sandra de Blecourt Dalsberg (2090)
WFM Louise Winther Fredericia (2079)
Freja Vangsgård (2071)

 

Thomas Schou-Moldt, kvindelandstræner

 

OLs hjemmeside: http://www.bakuchessolympiad.com/