Xtracon Chess Open

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Danmarks største og stærkeste skakturnering, Xtracon Chess Open, tidligere kendt under navnet Politiken Cup, spilles i perioden lørdag den 23. juli til søndag den 31. juli. Tilmelding nummer 300 kom i går onsdag, så arrangørerne er godt på vej til at slå sidste års deltagerrekord på 429 deltagere.

  

Turneringen har fået ny hjemmeside med navn efter turneringens hovedsponsor: www.xtraconchessopen.dk

 

Der er stadig mulighed for at opnå en rabat på 100 kr. på turneringsindskuddet til hovedturneringen. Det kræver blot tilmelding og betaling af indskud senest 1. juli 2016. 

 

Hovednavne i turneringen anno 2016 er:

GM Julio E. Granda Zuniga (2699)

GM Laurent Fressinet (2687)

GM Alexei Shirov (2682)

GM Jon Ludvig Hammer (2668)

GM Aleksey Dreev (2664)

 

GM Julio E. Granda Zuniga fra Peru vandt i maj måned i sikker stil på Mallorca med 8½ af 9. Topseedet i Xtracon Chess Open 2016.

 

GM Alexei Shirov var tilbage i 1998 nummer 4 på verdensranglisten og havde dengang kvalificeret sig til en VM match mod Kasparov. Matchen blev aldrig til noget, da der ikke kunne rejses tilstrækkeligt med midler. Foto: Chessnews.ru 

 

Turneringen er igen i år meget stærk. Indtil videre er der 37 deltagere over 2400 tilmeldt i turneringen.

 

Udover hovedturneringen er der masser af andre tilbud for den skakinteresserede: Parlyn, simultan med Mads Andersen og Rasmus Svane, lynturnering, DM i opgaveløsning, foredrag med Boris Gelfand og Børne Cup.