Hector vandt CCC

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

 

 

Den 12. udgave af Copenhagen Chess Challenge, eller CCC som den kaldes blandt deltagerne, sluttede søndag aften i Ballerup. I et stærkt felt på 62 deltagere blev slutstillingen:

 

1 GM Jonny Hector, Sverige, (2493) – 7½ point
2 GM Mads Andersen, Danmark (2504) – 6½ point
3 GM Adrien Demuth, Frankrig (2550) – 6½ point
4 IM Nicolai Getz, Norge (2408) – 6½ point
5 GM Carsten Høi, Danmark (2393) – 6½ point
6 GM Henrik Danielsen, Island (2480) – 6 point
7 FM Martin Haubro, Danmark (2345) – 6 point
8 FM Kåre Kristensen, Danmark (2341) – 6 point

 

 

Også i 2013 vandt Jonny Hector Copenhagen Chess Challenge. Foto: Lars-Henrik Bech Hansen

 

Som i de tidligere CCC-turneringer var der flere spillere der havde mulighed for normer inden sidste runde.

 

Martin Haubro kunne færdiggøre sin IM titel, hvis han med sort kunne spille remis mod GM Henrik Danielsen. Unge Habro tilbød en hurtig pointdeling og fik afslag, men efter 19 træk blev det remis.

 

Martin Haubro udnævnes til International Mester på næste FIDE kongres i forbindelse med OL i Baku i september. Foto: Lars-Henrik Bech Hansen

 

Også Jesper Søndergaard Thybo, Fabian Englert og IM Nicolai Getz kunne lave normer, men kun Getz fik en remis, og han skulle bruge en sejr for en GM-norm.

 

Til næste år ligger turneringen fra den 10. maj til den 14. maj.

 

Link til turneringstavlen: HER

 

Link til livesiden med partier fra turneringen: http://www.liveskak.dk/2016/ccc/