I dag onsdag den 23. marts fylder Viktor Korchnoi 85 år. “Viktor den grusomme” som han
kaldes i folkemunde – nok både for spillet på brættet, men også for opførslen udenfor – er
en af det stærkeste spillere, hvor det aldrig lykkedes at bestige det sidste trin op til titlen
som verdensmester.
Han var kvalificeret til Kandidatturneringen 10 gange, udfordrede Karpov om VM titlen to
gange i 1978 og 1981, og spillede finalen i Kandidatturneringen mod Karpov i 1975, hvor
også en sejr ville have gjort ham til Verdensmester, da Fischer som bekendt ikke forsvarede
sin titel.
17 gange repæsenterede han sit land ved skak-OL. Seks gange for Sovjetunionen, enten
som bræt 1 eller 2, og 11 gange for Schweiz på bræt 1.
Korchnoi bevarede en ekstraordinær høj spillestyrke helt op mod de 80 år, og i 2006 vandt
han VM titlen for seniorer. Hvem husker heller ikke hans sejr mod Caruana i Gibraltar i 2011.
I 2012 blev han ramt af en hjerneblødning, og har ikke siden spillet turneringer udover
en hurtigskakmatch mod Uhlmann.
Korchnoi elsker dog stadig skak, og så sent som i febraur var han æresgæst og interesseret
tilskuer ved Zürich Chess Chalenge 2016″. Foto: Fra turneringens hjemmeside