Landsholdsklassen 3. runde

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Selvom fire ud af fem partier endte remis i 3. runde i Landsholdsklassen, var der stor

spænding undervejs. Stormestrene havde generelt en svær dag, og særligt Sune Berg

Hansen måtte kæmpe hårdt for remisen mod en godt spillende Simon Bekker Jensen.

Også Curt Hansen var lettere presset mod Thorbjørn Bromann, men fandt en trækgentagelse.

Lars Schandorff stod godt med en bonde mere mod Bjørn Møller Ochsner. Han overså dog

i den gensidige tidnød en taktisk ressource, og skulle derefter vist være tilfreds med at holde

remisen. Eneste hele point i runden tilfaldt Mads Andersen, der i en Grünfeld-Indisk sikkert

besejrede Mikkel Antonsen.

   

Lars Schandorff havde flere lovende muligheder mod debutanten Bjørn Møller Ochsner,

men valgte en forkert plan og kom i stedet i problemer. Foto: Niels Peter Mangor Jansen.

 

3. rundes resultater:

Mads Andersen – Mikkel Antonsen 1-0

Lars Schandorff – Bjørn Møller Ochsner ½-½

Simon Bekker Jensen – Sune Berg Hansen ½-½

Thorbjørn Bromann – Curt Hansen ½-½

Nikolaj Mikkelsen – Jakob Vang Glud ½-½

 

Stillingen i en meget jævnbyrdig Landsholdsklasse efter 3. runde:

1. – 3. Sune Berg Hansen, Helsingør, 2 point

1. – 3. Jakob Vang Glud, Phillidor, 2 point 

1. – 3. Simon Bekker-Jensen, Phillidor, 2 point

4. – 7. Curt Hansen, Phillidor, 1½ point

4. – 7. Lars Schandorff, Hillerød, 1½ point

4. – 7. Mads Andersen, Skanderborg, 1½ point

4. – 7. Mikkel Antonsen, Næstved, 1½ point

8. – 10. Nikolaj Mikkelsen, Phillidor, 1 point

8. – 10. Thorbjørn Bromann, Brønshøj, 1 point

8. – 10. Bjørn Møller Ochsner, Aarhus/Skolerne, 1 point 

 

4. runde spilles tirsdag kl. 13:00, hvor der blandt andet er to stormesteropgør

på programmet:

 

Jakob Vang Glud – Curt Hansen

Sune Berg Hansen – Lars Schandorff

Mikkel Antonsen – Simon Bekker-Jensen

Nikolaj Mikkelsen – Mads Andersen

Bjørn Møller Ochsner – Thorbjørn Bromann

 

På DM´s hjemmeside skriver Per Andreasen dagligt et referat af dagens runde.

Skakspillere der gerne vil følge med uden at være i Svendborg, kan følge med i

Per Andreasens live-kommentering direkte fra kommentatorrummet her:

http://www.ustream.tv/channel/dansk-skak-union

 

I morgen tirsdag starter Kandidatklassen og G7 grupperne. Første runde spilles kl. 17:30

og der vil også her være live-dækning. 

 

Spillested: Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg.

 

Link til turneringens hjemmeside: http://www.skak-dm.dk/