Midtvejsrapport fra ungdoms-VM

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

 

Halkidiki midtvejsrapport._foto_Anne_Bjerre

Midtvejsrapport fra Ungdoms-VM i Halkidiki i Grækenland. (billedet af de unge danske deltagere er taget af Anne Bjerre.)

Tavs Bjerre skriver:

Efter fem hårde runder er der i dag (fredag) hviledag. De første dages strålende sol er afløst af noget koldere vejr, overskyet og lidt blæsende, og det er foreløbig slut med at bade i havet.

På rundedage er der forberedelse fra klokken ti til tolv. Efter frokost afslapning, badning eller fodbold, og klokken halv tre følges vi til runden. Grupperne er fordelt på tre spillesteder, som ligger i gåafstand fra hotellet. I det største, hvor de fleste af danskerne er placeret, sidder der knap 1000 spillere, men forholdene er fine, og alt fungerer upåklageligt. Efter runden kommer spillerne tilbage på hotellet, hvor vi sammen kigger på partierne.

Alle på tavlen, også de nye

Debutanterne har som ventet haft det svært, men er alle kommet på tavlen. Der er blevet kæmpet godt, og vi har undgået katastrofer og helt korte partier.

I U10 har Casper Liu gjort det fornemt og har 2½ point, Marius Bøss Sørensen har 1 point. I U10 piger har Rebecca Brinck-Jensen ½ point. I U14 har Alexander Trier 1 point. Uanset pointudbyttet er det helt sikkert en stor og lærerig oplevelse.

Vores mere garvede spillere har alle gjort det tilfredsstillende. Jesper Thybo, U16, og Jonas Bjerre, U12, har begge 3½ point efter godt spil. Jesper har undervejs spillet remis mod en canadisk IM på 2463.

Sort klarer sig bedst i Nicolais partier

Jonas har haft fordel i alle partier, men er i enkelte tilfælde gået galt i byen i kritiske stillinger. Sort har trukket sig sejrrigt ud af alle Nicolai Kistrups partier, U14. Heldigvis har Nicolai haft sort i de tre. Rasmus Thøgersen, U18, har 2½ point, Ellen Kakulidis, U18 piger, 2 point. Begge har spillet virkelig fine partier afløst af mindre gode.

Følg ungdoms-VM her