Mikkel Antonsen Odensemester 2015

  • Post author:

 

OM -_prmietagerne_i_IM-gruppen

Mikkel Antonsen vandt Odensemesterskabet efter et tæt opløb, hvor Mads Smith Hansen førte inden sidste runde. (foto af præmietagerne i den gruppe, der spillede om mesterskabet: IM-gruppen. Fra venstre Mads Smith Hansen, Mikkel Antonsen og Igor Teplyi,)


Niels Erik Nielsen fra arrangørerne skriver:


Selv om Mads Smith Hansen, ØBRO gik ind til sidste runde af Odensemesterskabet 2015 med et helt points forspring til IM Mikkel Antonsen, Næstved og IM Igor Teplyi, Nordre, måtte han se sig indhentet af begge.


Efter at have vundet sine tre første partier og spillet remis mod Igor, tabte feltets lavest ratede spiller nemlig finaleopgøret mod Mikkel, og samtidig vandt Igor over IM Jens Ove Fries Nielsen.


Dermed endte de tre spillere lige på førstepladsen og delte de to pengepræmier, mens OM-titlen blev afgjort efter Sonnenborg-Berger-korrektion, og her var Mikkel Antonsen klart bedst.


OM -_kantinen

Trods det afsluttende nederlag spillede sensationsmanden fra ØBRO en fremragende turnering, hvilket med al tydelighed fremgår af, at han gik fra 2351 til 2391 i dansk rating. (ovenstående foto er fra kantinen hvor der blev budt på både servering af mad og drikke og ni live-brætter.)

 

Slutstillingen i IM-gruppen:


1-3. IM Mikkel Antonsen, Næstved, IM Igor Teplyi, Nordre og Mads Smith Hansen, ØBRO, alle 3½/5p. 4-6. IM Rasmus Skytte, Århus/Skolerne, IM Steffen Pedersen, Skanderborg og IM Jens Ove Fries Nielsen, Fredericia, alle 1½p.


 OM -_brn

Turneringen var med 101 spillere til start noget af et tilløbsstykke – (også af mange meget unge spillere, som det fremgår af Niels Erik Nielsens foto herover.)

 

Se tabeller for samtlige 17 grupper plus masser af billeder:

 

Se resultater på hjemmesiden www.frem-skakklub.dk.