Medaljer til Danmark i Nato-mesterskab

  • Post author:
Nato-skak foto_Finn_Stuhr
Finn Pedersen (th på Finn Stuhrs foto) blev en flot nummer to individuelt i Nato-skak mesterskaberne i Amsterdam. Finn Pedersen scorede 5,5 point af syv mulige, kun overgået af GM Aleksandr Volodin, Estland, der fik 6,0 points.

Holdmæssigt blev Danmark nummer tre og dermed fik holdet bronzemedaljer blandt de 19 hold fra 18 lande, men holdet var tæt på at komme højere op, da danskerne første turneringen efter 5. runde. Slutstilling i toppen: Tyskland fik 21,0, Polen 20,5, Danmark 18,5.

Natoskak -_danske_medaljer_2015
Det danske hold bestod af fra venstre Jan Mose Nielsen, Morten M. Nielsen, Finn Pedersen (bemærk med to medaljer, foruden hold-bronze også den individuelle sølvmedalje!) Finn Stuhr, Erik Nilsson, Alexander Rosenkilde og Stefan Hansen.
Danmark førte efter 4. og 5.runde
I tirsdagens 4. runde lykkedes det holdet at komme op på førstepladsen, efterfulgt af Tyskland og Polen.
– Alt for tit har det kun holdt til næste runde, så de to runder torsdag måtte vise om stillingen kan holdes, skrev Finn Stuhr undervejs.
Spændingen blev bevaret da 5. runde forløb godt og danskerne fortsat var spidsen med 15,5 p foran Tyskland på 15,0 og Polen på 14,0.
Individuelt var Finn Pedersen også i spidsen med maksimumpoint efterfulgt af den estiske stormester Volodin.
nato-skak 2015_foto_Finn_Stuhr

 

Forskellige ratingregler
En hændelse i 4. runde. Her vandt Finn Stuhr uden kamp over Belgieren Ben de Cat, som ikke mødte op inden for tidsfristen.
Belgieren fik chancen igen idet de blev sat sammen i 6. runde.
Ifølge FIDEs regler er partiet ikke blevet spillet og derfor registreres det ikke, mens det i det danske ratingsystem registreres som spillet.
Ganske interessant, lyder Finn Stuhrs kommentar fra Holland.
De kommende fem arrangementer er allerede på plads! Næste gang der spilles Nato-mesterskaber er i England i 2016, derefter Ungarn, USA, Tyskland og Belgien.