Politiken Cup sætter deltagerrekord i år

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

 

bu

Politiken Cup har fem uger før turneringen begynder sat ny rekord i antal deltagere. Den traditionsrige åbne turnering, hvor almindelige spillere især i første runde har mulighed for at overraske mod stærkere spillere har allerede nu 324 deltagere, og dermed slået rekorden på 311 fra 2011. (På billedet ses vinderen fra 2014, X. Bu fra Kina, der vandt med 9 points af 10.)

 – Vi er meget glade for at turneringen ser ud til endnu en gang at vokse, og at så mange spillere fra hele verden benytter lejligheden til at deltage i turneringen og dens mangeartede sidearrangementer, siger turneringens hovedarrangør, den tidligere unionsformand Lars-Henrik Bech Hansen.


Den store Open afvikles i år fra 25. juli til 2. august – og der er stadig mulighed for at spare en hundredekroneseddel i startgebyret, hvis man tilmelder sig – og betaler indskud inden 1. juli.