Senior DM starter lørdag

Der blev fuldt hus med 50 deltagere i Senior DM 2015 i Randers. 34 spillere i +65 klassen og 16 spillere i +50 klassen.

Turneringen åbnes lørdag kl. 14.00 med en reception på spillestedet Helligåndshuset, Erik Menveds Plads 1, 8900 Randers hvorefter spillerne sætter sig til brætterne cirka en halv time derefter.

 

senior dm_randers2015
Spillesalen (foto: thv)

Favorit i den ældste klasse er den tidligere verdensmester i k-skak, FM Jørn Sloth, der også er forsvarende mester, men det er et stærkt felt, hvor også Jan Rode Pedersen, Jens Kølbæk, FM Bent Sørensen, FM Jørgen Jørgensen og FM Jørgen Hvenekilde må formodes at blande sig i toppen.

I +50 gruppen, der spilles for første gang i Dansk Skak Unions historie, er den tidligere landsholdsklassespiller Søren Brautsch favorit foran Per Stentebjerg-Hansen, Jan Schleicher Christensen og FM Flemming Bo Larsen.

Programmet:
1. runde lørdag den 7. februar ca. kl 14.30
2. runde søndag den 8. februar kl. 11.00
3. runde mandag den 9. februar kl. 11.00
4. runde tirsdag den 10. februar kl. 11.00
5. runde onsdag den 11. februar kl. 11.00
6. runde torsdag den 12. februar kl. 11.00
7. runde fredag den 13. februar kl. 11.00

Arrangørerne planlægger at vise 10 partier live i hver runde på adressen: www.liveskak.dk/2015/senior_dm/live/


Se turneringens hjemmeside ved at klikke her.