Der er meget at ønske sig til Jul fra Dansk Skaksalg, Dansk Skak Unions egen forretning. Vi kigger lige på et par nyheder.
Tiger Hillarp Persson, der jo er en god bekendt af dansk skak, udgav i 2005 bogen “Tiger’s Modern” om det moderne forsvar. Den blev en klassiker i i moderne skaklitteratur.
Visse varianter og konklusioner er imidlertid blevet forældet med tiden, så Tiger Hillarp Persson har valgt at skrive en ny bog med det samme emne. Den bygger på hans bog fra 2005, men indeholder nye analyser af alle varianter samt fyrre nye kommenterede partier med det moderne forsvar. Bogen, der hedder “The Modern Tiger”, udkommer den 15. december, så man kan godt nå at få den under juletræet. Se mere her.
ChessBase 13 udkom den 19. november. Man kan købe flere forskellige versioner af programmet. Hvis man f.,eks. køber STARTER-pakken til 1.375,- kr. får man en stor database med cirka 6 millioner partier, der bliver opdateret løbende hele 2015. Der følger også ½ års abonnemnet på Chess Base Magazine (3 numre) med.
Se mere på Skaksalgets hjemmeside.