OL: Ankomst og 1.runde

Vi ankom sent til lufthavnen i Torino lørdag aften, og det havde både fordele og ulemper. Ulemperne mærkede holdkaptajnerne – og ikke spillerne – heldigvis mest til (Per Andreasen for herrerne, jeg selv for kvinderne), da vi kom sent til køjs natten til 1. runde.

 

Fordelene ved at ankomme så sent er, at man stryger lige igennem det organisatoriske helvede, som garanteret har været til stede tidligere på dagen. Det gik overraskende udmærket med at blive registreret og indkvarteret. Sandra De Blécourt og Søren Dalsberg har deres 12 uger gamle dreng med, og italienerne er – som man siger – gode til at tage sig af børn: Fra lufthavnen blev den lille familie kørt direkte til den lejlighed de skulle bo i uden for den olympiske by. Man må nemlig ikke have børn boende i den olympiske by, som er en hel afdeling af det OL-kompleks, hvor alle spillere, trænere, kaptajner mv. bor – bygget specielt til begivenheden.

 

Selve lejlighederne, hvor vi bor, er dog lidt særprægede, og man har lidt følelsen af at bo på kollegium. Det er vel meget normalt, at man får det indtryk, når en masse boligblokke skal placeres tæt ved hinanden på et afgrænset område, men med til at danne indtrykket var også mangelen på alt i værelserne udover det absolut nødvendige. I mit værelse er der f.eks. intet bord og heller ingen sengelampe. Vi er ikke langt fra glødepære ned fra loftet og tremmer for vinduerne…

 

Arrangørerne må tro det værste om os skakspillere, for der er ingenting overflødigt i værelserne, ikke engang forhæng i badekabinen.

 

Bevæger man sig lidt ud af overnatnings-faciliteterne finder man dog alt i de tilstødende offentlige bygninger: Trådløst internetområde, hvor man kan medbringe sin bærbare computer, lækre analyse-rum, internet-rum med stationære computere, relax-rum og meget mere. Det er også i dette område, at vi spiser morgenmad, frokost og aftensmad.

 

Spisestedet minder om en kantine, og maden er også derefter, men for mit vedkommende over forventning, så forholdene taget i betragtning er der ingen grund til at klage.

 

Ca. 15 minutters gang fra OL-byen ligger spillestedet ”The Oval”, som sætter rammerne for gode spilleforhold. Fremhæves kan de forhold at der er vand helt tæt på spillebordene, kaffe og te ikke alt for langt væk samt et overskueligt spilleområde med både mænd og kvinder. Også toiletforholdene er udmærkede, og der er vist nok af dem. Der bliver desuden gjort meget ud af at holde de forskellige steder rene og pæne overalt.

 

I går kl. 15 gik første runde i gang, og pga. vores lavere startrangering lå vi i den nedre halvdel og skulle møde et af topholdene i første runde. Det blev Armenien på bord 8, og det var for stor en mundfuld. Vi tabte desværre 0-3, dog havde Oksana undervejs chancer for en god stilling mod sin klart overratede modstander: