Axel Smith fører Visma Chess

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

I den svenske by Växjö resterer der nu to runder af Visma Chess 2014. For de danske normforhåbninger var lørdagen lidt af et tilbageslag, da både FM Jacob Carstensen og IM Mads Andersen scorede ½ af 2. Carstensen kan nu ikke nå IM-normen på 6½ point, men kan dog stadig blande sig i toppen af IM-gruppe B.

 

Mads Andersen kan med to gevinster søndag score sin 4. GM-norm og dermed kommer over de 27 partier, som er mindstemålet for at blive udnævnt til stormester. Mads Andersen tre hidtidige normer er scoret over 25 partier. Ved morgenrunden kl. 10.00 har Mads sort mod IM Quinten Ducarmon (2483) fra Holland og i sidste runde kl. 15.30 er modstanderen svenske Tiger Hillarp Persson (2556).

 

Stillingen i GM-gruppen efter 7. runde:
1. IM Axel Smith (2481), Sverige, 4½ point
2. IM Mads Andersen (2466), Danmark, 4 point
2. IM Rasmus Svane (2493), Tyskland, 4 poit
2. IM Quinten Ducarmon (2483), Holland, 4 point
5. GM Tiger Hillarp Persson (2556), Sverige, 3½ point
5. GM David Smerdon (2519), Australien, 3½ point
5. IM Aryan Tari (2402), Norge, 3½ point
8. IM Vilka Sipilä (2423), Finland, 3 point
9. GM Jacek Gdanski (2510), Polen, 2½ point
10. IM Victor Nithander (2438), Sverige, 2 point

 

De fire første har alle teoretisk mulighed for at score GM-norm (6 point).

 

axel smith

IM Axel Smith, da han vandt NM i Køge i 2013 (foto: thv)

 

Mads Andersen-1
IM Mads Andersen skal vinde begge partier søndag for at blive stormester
 
(foto: Lars OA Hedlund)


ulf stellan 

GM Ulf Andersson og GM Stellan Brynell kommenterer (foto: Anders Hansen)

 

I kommentatorlokalet havde GM Stellan Brynell i dag besøg af GM Ulf Andersson, der på karrierens højdepunkt lå nummer 4 i verden. Det parti, der blev kigget mest på, var IM Vilka Sipilä mod GM Jacek Gdanski. Det var da også et ganske usædvanligt bråvallaslag:

 

I IM-gruppe A er svenske FM Jonathan Westerberg godt på vej til at score sin tredje IM-norm. Med 6 af 7 skal han kun score ½ af 2 på sidstedagen. I denne gruppe ligger IM Jens Ove Fries Nielsen på en delt tredjeplads med 4½ point. IM Tobias B. Christensen har 3½ point.

 

Resterende program:
8. runde søndag den 29. juni kl. 10.00
9. runde søndag den 29. juni kl. 15.30

 

Spillested: Växjö Konserthus, V Esplanaden 10 -14, Teaterparken.

 

Der kører tog direkte til Växjö fra Københavns Hovedbanegård.

 

Hjemmeside: www.vismachess.com