Trio fører CCC 2014

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Inden de sidste to runder søndag har tre spillere lagt sig i spidsen for den 10. Copenhagen Chess Challenge: IM Jens Ove Fries Nielsen, IM Helgi Dam Ziska og GM Henrik Danielsen har alle 5½ af 7. For de to førstnævntes vedkommende er der også en GM-norm i spil og længere nede i tabellen er der flere IM-norm muligheder. Spillere som Daniel V. Pedersen, Kassa Korly, Mads Hansen og Bjørn Møller Ochsner kan med en god søndag score normer.

 

jofn feb2014
IM Jens Ove Fries Nielsen kan score sin anden GM-norm søndag (foto: thv)

Der er lagt op til en meget spændende søndag i Ballerup og alle partier kan følges live på turneringens hjemmeside.

 

Resterende program:
8. runde søndag den 18. maj kl. 10.00-15.00
9. runde søndag den 18. maj kl. 15.00-20.00

Betænkningstid: 90 minutter til hver spiller til hele partiet + 30 sekunders tillæg pr. træk fra træk 1.

Spillested: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

Livedækning: www.liveskak.dk/2014/ccc/

Hjemmeside: www.copenhagenchesschallenge.dk