Kampskakken forsætter i Århus

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Kun 7 af partierne i Chess House GM 2014 er hidtil endt remis. Det ser ud som om at Sofia-reglerne, der i denne turnering siger, at man ikke må tilbyde remis de første 40 træk, sikrer en underholdende turnering i Århus.

IM Rasmus Skytte forsætter med at imponere. I dagens parti mod ratingfavorritten Davor Palo spillede Skytte Benko Gambit og undervejs var sort bagud med tre bønder for initiativ og fastholdelse af Palos konge i centrum. Stillingen har sikkert været i balance det meste af vejen og spillerne gik ind i en trækgentagelse omkring de 30 træk.

 

IM Jens Ove Fries Nielsen ved man aldrig, hvor man har. I dagens parti mod GM Maksimenko åbnede Fries Nielsen frækt med 1. a3. Det ses meget sjældent. Vi skal lige se partiet:

 

 

IM Jose Cuenca Jimenez bor i Århus i denne sæson og spiller førstebræt for Århus/Skolerne. Efter at være startet med ½ af 2, har Jimenez vundet tre partier i træk. I dag gik det ud over GM Stellan Brynell, der ikke rigtig kan få spillet til at fungere; men der er stadig fire partier til at vende skuden.

 

im jemirez_febr2014

IM Jose Cuenca Jimenez – spanier bosat i Århus (foto: thv)

 

IM David Eggleston kom endelig på tavlen med en sejr over landsmanden IM Lawrence Trent.

 

IM Mads Andersen kom flot tilbage efter gårsdagens tab til IM Jens Ove Fries Nielsen og slog sin klubkammerat IM Nicolai V. Pedersen med sort.

 

Efter de første fem runder kan fire af de deltagende IMere stadig score GM-normer. Rasmus Skytte skal score 2 af 4, mens Jimenez med 3 af 4 scorer GM-norm. Lawrence Trent og Mads Andersen er tvunget til at vinde resten, hvis der skal en norm i hus.

Stillingen efter 5. runde:
1. IM Rasmus Skytte (2416), Danmark, 4½ point
2. IM Jose Cuenca Jimenez (2481), Spanien, 3½ point
2. GM Davor Palo (2550), Danmark, 3½ point
4. IM Lawrence Trent (2424), England, 2½ point
4. GM Andrei Maksimenko (2548), Ukraine, 2½ point *
4. IM Mads Andersen (2504), Danmark, 2½ point
7. IM Jens Ove Fries Nielsen (2416), Danmark, 1½ point
7. IM Nicolai V. Pedersen (2390), Danmark, 1½ point
9. GM Stellan Brynell (2470), Sverige, 1 point
9. IM David Eggleston (2423), England, 1 point *

 

*Maksimenko – Eggleston har kun spillet 4 partier. De spiller det udsatte parti fra 2. runde lørdag formiddag.

 

Lørdag kl. 15.00 ser programmet således ud:
Jimenez – Eggleston
Andersen – Brynell
Nielsen – Pedersen
Trent – Palo
Maksimenko – Skytte

Resterende program:
Lørdag kl. 15.00: 6. runde
Søndag kl. 15.00: 7. runde
Mandag kl. 15.00: 8. runde
Tirsdag kl. 10.00: 9. runde

Betænkningstid: 90 min. til 40 træk plus 30 min. til resten. Tillægstid 30 sek. pr. træk.

 

Spillested: Chess House, Katrinebjergvej 111A, 8200 Aarhus N.

 

Livedækning: www.liveskak.dk/2014/Chess-House-GM/

 

Hjemmeside: www.chesshouse.dk

 

5. rundes partier: www.liveskak.dk/2014/Chess-House-GM/r5/widthoutchat.htm