Svensk sejr i Brønshøj Lang Weekend

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Turneringens ratingfavorit, svenske Daniel Semcesen, levede op til værdigheden og blev en sikker vinder af Brønshøj Lang Weekend. Samtidig kan han nu skifte IM ud med GM, da det sidste krav til stormestertitlen, at komme over 2500 i rating, nu er opnået.

 

gm semcesen2014
GM Daniel Semcesen – ny svensk stormester – stiller op for Skanderborg i XtraCon-Skakligaen (foto: Jacob Carstensen)

Semcesen scorede 6½ af 7 på førstepladsen og IM Thorbjørn Bromann fra den arrangerende klub, tog en udelt andenplads med 5½ point. Sandi Stojanovski, K41, Tom Rydstrom, Växjö SK og Adam Brzezinski, Oves SK delte tredjepladsen med 5 point.

Se hele tabellen her: www.ksu.dk/kalender/dotnet/tabel.aspx?id=1287

Partierne kan hentes her: www.bsfskak.dk/partier/broenshoej_lang_weekend/ eller gennemspilles i DSUs nye turneringssystem her: 

turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=21946

Brønshøj Skakforening: www.bsfskak.dk