WinterChess på Mallorca

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

FM Igor Teplyi spiller med i januarudgaven af WinterChess på Mallorca. Et turneringskoncept, der flere gange har haft dansk deltagelse. Som navnet antyder, er ideen at spille skak udenfor turistsæsonen. På den måde er både hotelophold og flyrejser billigere end i højsæsonen.

 

igor clenco2013

FM Igor Teplyi (foto: thv)

Igor Teplyi er ubesejret efter de første 6 runder, men skal vinde de sidste tre partier for at score sin sidste IM-norm. Det lyder som et hårdt program, men Nordre-spilleren er favorit i alle tre partier, så der kan være en ny dansk IMer på vej.

 

De første to normer blev scoret i Brønshøjs Copenhagen Cup i 2012 og i XtraCon-Skakligaen 2012/2013. Skulle Igor score sin sidste norm, er alle krav til titlen opfyldt, da han flere gange har været over 2400 på FIDEs ratingliste.

Stillingen efter de første 6. runder:
1. GM James Plaskett (2490), England, 5½ point
2. IM Pedro Mascaro (2416), Spanien, 5 point
3. IM Jordan Ivanov (2367), Bulgarien, 5 point
4. FM Igor Teplyi (2386), Danmark, 4 point
5. Yue Shen (2221), Spanien, 3 point
6. Nuno Guerreiro (2161), Portugal, 2½ point
7. Boris Dimitrijeski (2260), Tyskland 1½ point
8. FM Mark Lyell (2202), England, 1½ point
9. Adria Oliver (1966), Spanien, 1 point
10. WFM Meri Grigoryan (2020), 0 point

Igor Teplyi mangler at møde WFM Meri Grigoryan, Adria Oliver og Nuno Guerreiro.

Hjemmeside: winterchess.com