8. matchparti også remis

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

 

8. parti i VM matchen i Chennai, Indien mellem verdensmester Viswanathan Anand og udfordrer Magnus Carlsen blev hurtigt remis. Partiet var slut efter bare 5 kvarter og var ikke blandt de mest sindsoprivende partier i matchen.

 

Magnus Carlsen spillede for første gang i matchen 1. e4 og Anand valgte Magnus Carlsens eget våben: Berliner-forsvaret i spansk. Magnus Carlsen undgik de tre varianter, han selv havde spillet med sort og styrede meget direkte efter remis.

Partiet:

Stillingen er nu 5 – 3 til Carlsen.

Med den aktuelle matchstilling må det være op til Anand, at skulle vise initiativ og søge efter sejren. Han er næsten nød til at prøve meget ihærdigt i niende parti, hvor Anand har hvid for næstsidste gang.

 

Tirsdag vil nok mest blive husket som dagen, hvor de to spillere måtte til dopingkontrol og for de historisk interesserede, at dagens stilling efter 5 træk også have været på brættet i VM-matchen Wilhelm Steinitz – Johannes Zukertort i 1886.

 

Programmet for VM-matchen (danske tidspunkter):
1. parti: Lørdag den 9. november kl. 10.30. Carlsen – Anand ½ – ½
2. parti: Søndag den 10. november kl. 10.30 Anand – Carlsen ½ – ½
3. parti: Tirsdag den 12. november kl. 10.30 Carlsen – Anand ½ – ½
4. parti: Onsdag den 13. november kl. 10.30 Anand – Carlsen ½ – ½
5. parti: Fredag den 15. november kl. 10.30 Carlsen – Anand 1 – 0
6. parti: Lørdag den 16. november kl. 10.30 Anand – Carlsen 0 – 1
7. parti: Mandag den 18. november kl. 10.30 Anand – Carlsen ½ – ½
8. parti: Tirsdag den 19. november kl. 10.30 Carlsen – Anand ½ – ½
9. parti: Torsdag den 21. november kl. 10.30
10. parti: Fredag den 22. november kl. 10.30
11. parti: Søndag den 24. november kl. 10.30
12. parti: Tirsdag dag 26. november kl. 10.30

 

Evt. omkamp: torsdag den 28. november

 

VM-hjemmesiden: http://chennai2013.fide.com


Chat på dansk: www.liveskak.dk/chat

 

vm match2013logo