Yuri Solodovnichenko vandt i Køge

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Den ukrainske GM Yuri Solodovnichenko vandt suverænt NM 2013/XtraCon Grand Masters 2013 med 7½ af 9 og et halvt points forspring til svenske IM Axel Smith, der nu kan kalde sig Nordisk Mester. Samtidig scorede den 26-årige svensker sin første GM-norm.

 

yuri solodovnichenko
Vinder GM Solodovnichenko kan sætte 10.000 kr. og 24 elo-point ind på kontoen (foto: thv)

 

axel smith
IM Axel Smith – Nordisk Mester 2013 fik pokal, GM-norm og 6.000 kr. (foto: thv)


Axel Smith skulle have en remis i sidste runde med hvid mod russeren Evgeny Gleizerov for at score GM-norm og man behøvede kun at spille 10 træk, inden der blev sluttet fred. Det gav Yuri Solodovnichenko chancen for at vinde uddelt med en sejr over IM John Arni Nilsen, der dog gjorde fin modstand – og ifølge kommentator Niels Jørgen Fries Nielsen stod fint undervejs. Men efter 43 træk måtte færingen give op.

Bedste dansker blev IM Andreas Skytte Hagen, der i sidste runde med sort slog Peter Heine Nielsen. Andreas Skytte Hagen delte tredjepladsen med GM Henrik Danielsen, Island og GM Evgeny Gleizerov, Rusland.

 

andreas skytte_hagen
IM Andreas Skytte Hagen – bedst placerede dansker som nr. 3 (foto: thv)


FM Kassa Korley og Alexander Rosenkilde delte sejren i ratinggruppe A med 6 point, Michael Richard W. Olsen og Daniel Kokholm delte førstepræmien i ratinggruppe B (5 point) mens Ratinggruppe Cs førsteplads blev delt af fire spillere: Niels Møller Rendlev, Kai Gylling Nielsen, Henri Tolba og Mads Keinicke. De scorede alle 4 point.

Alle partier samt turneringstabel, fotos med mere, findes på turneringens hjemmeside: 

www.skakturnering.dk/turnering/onm2013/hjemmeside/index.asp