Danmark I live fra Dresden

Torsdag kl. 9.30 kan man følge Danmarks førstehold ved Senior EM i Dresden live på internettet. Danmark møder i 6. runde Israel, der fører turneringen med 9 point, samme pointtal som Hviderusland, Rusland og Danmark I, men Israel har bedst korrektion. Det israelske hold er seedet som nummer 3 i turneringen og kan stille med GM Leonid Gofshtein og GM Mark D. Tseitlin på de to øverste brætter.

Rusland mod Hviderusland er den anden topkamp torsdag formiddag kl. 9.30.

danmark 1
Danmark I mod Hessen i 4. runde. Fra venstre Jacob Øst-Hansen, Jens Kølbæk, Thorbjørn Rosenlund og Bent Sørensen (foto: Else Thygesen)


I 5. runde slog Danmark I det russiske kvindehold. Bent Sørensen vandt på bræt 4, mens Jørn Sloth, Jens Kølbæk og Thorbjørn Rosenlund spillede remis.

russiske kvindehold
Det russiske kvindehold (foto: Else Thygesen)


Nørresundby spillede i 5. runde 2 – 2 med Dresden-Striesen, mens Danmark II slog Chemie Radebeul med 3 – 1. Nørresundby møder nu Salzburg mens Danmark II skal op mod Hessen II.

noerresundby
Nørresundby. Fra venstre Jørgsen Jørgensen, Svend Pedersen, Per Holst og Per Grevlund
(foto: Else Thygesen)


Stillingen efter 5. runde:
1. Israel, 9 matchpoint (korr. 84½)
2. Hviderusland, 9 matchpoint (korr. 80½)
3, Rusland, 9 matchpoint (korr. 78)
4. Danmark I, 9 matchpoint (korr. 69½)
5. Hessen I, 8 matchpoint
6. SF Leipzig, 8 matchpoint
7. Belgien, 8 matchpoint
8. Tyskland, 7 matchpoint

23. Nørresundby, 6 matchpoint
54. Danmark II, 4 matchpoint

Der deltager 71 hold.

 

Resterende program:

6. runde torsdag den 25. juli kl. 9.30
7. runde fredag den 26. juli kl. 9.30
8. runde lørdag den 27. juli kl. 9.30
9. runde søndag den 28. juli kl. 9.00

 

Hjemmeside: www.schachfestival.de