Delt føring i Odense

To af forhåndsfavoritterne, GM Eduardas Rozentalis fra Litauen og GM Krasimir Rusev fra Bulgarien, deler føringen i H.C. Andersen Mindgames i Odense med 4½ point efter de første fem runder. Lørdag morgen kl. 9.00 mødes de to indbyrdes med Rozentalis som hvid.

 

gm rusev_maj2013
GM Krasimir Rusev (foto: thv)

 

Bedste danskere er FM Bjørn Møller Ochsner (2347) og FM Jacob Carstensen (2381), der har 4 point og kan være på vej mod en IM-norm. Udover godt spil skal de rigtige modstandere dog også findes, så alle krav til antal udlændinge, titelholdere etc. opfyldes.

 

bmo maj2013
FM Bjørn Møller Ochsner (foto: thv)


Længere nede i feltet imponerer den 11-årig Rauf Murtozov (1995). I dag spillede han remis med den svenske IMer Daniel Semcesen. Rauf Murtozov stiller op for Aserbajdsjan i FIDE-sammenhæng, men bor på Als i Sønderjylland.

 

rauf semcesen
Rauf Murtozov – Daniel Semcesen (foto: thv)


 

Resterende program:

Lynturnering fredag d. 10. maj kl. 21.00
6. runde lørdag d. 11. maj 2013 kl. 9.00
7. runde lørdag d. 11. maj 2013 kl. 15.00
8. runde søndag d. 12. maj 2013 kl. 9.00
9. runde søndag d. 12. maj 2013 kl. 15.00
Præmieoverrækkelse søndag d. 12. maj 2013 kl. 20.15

Betænkningstiden er 90 min. til 40 træk, derefter 30 minutter til resten af partiet, plus opsparet tid. Der tillægges 30 sek. pr. træk fra træk 1.


Spillested: Hotel Scandicc, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV

Hjemmeside: www.ejbyskak.dk/mindgames/
Live: www.liveskak.dk/2013/hca/